Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femtende Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
391
der og indblceste sin egen Livsvarme i hen
des stive Legeme — det forekom ham, som
om han lig en ny Pygmalion skulde belive
dette skjenne, übevcegelige Billede ved sit
Hjertevlods Kjcerlighedsild, ved den Flamme,
som strsmmede ud fra hans Sjcels inderste,
som om det maatte belives for ham, for
ham alene, for bestandig at tilhsre ham
som en Del as ham selv, som en Skabning,
som han havde kaldt til Live, som han
havde fyldt med Aande.
Bestandig fastere og inderligere tryk
kede han sine varme Lceber mod hendes
Hamder, hans varme Aandedrag blev til
lange Kys, som maatte bcere en elektrifl
Strsm fra hans Hjerte til hendes — efter
nogen Tid aandede hun endnu dybere, en
let Trcekning gik gjennem hendes Legeme
og langfomt aabnede hun Ajnene, men i
disse Ojne laa ikke mer hin stive Forfcer
delse, som forhen saa dybt havde forstrcek
ket ham — det syntes, at den Afmagt, som
havde bemcegtiget sig hende, fra hendes
Aand havde borttaget Erindringen om For
gangenheden med al dens Angst og Sorg,
og at hun nu alene aabnede fit Blik for
Nutiden. Da hun saa Chevalieren ved
sine Fsdder, straalte hendes Ansigt, som
igjen farvedes af Livets fulde Rsdme, af
Henrykkelse, et yndigt Smil viste sig Paa
hendes Loeber, hun trykkede sine Hcender blidt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
