Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femtende Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
395
keligt smilende, med straalende Blik traadte
Grev Wartensleben ind i den aflukkede
Runding, som omgav Lindetrceet — han
blev staaende ligesaa stiv, ligesaa bleg,
gesaa forfcerdet som Frsken Marie fsr
havde gjort, da hun betraadte dette skjceb
nesvangre Sted, derpaa holdt han Haanden
over sine Dine, som om han var blcendet
ved, hvad han saa, og som om han ikke
kunde tro, at det var Sandhed og Virke
lighed, hvad hans Blik viste ham, men
snart var den fsrste stive Forscerdelse over
og vild Vrede flammede op i hans Blik,
mens msrk Rsdme farvede hans mandig
skjsnne Ansigt, — med korslagte Armer
skred han, idet han endnu rettede sin man
dige Skikkelse hojere i Vejret, hen til de to
unge Mennesker, paa hvem hans Tilsyne
kommen gjorde et ganske forskjelligt Indtryk.
Froken von Brauneck for, da hun, idet
hun hcevede sit Hoved fra Chevalierens
Aksel, bemcerkede Greven, cengftelig sammen
—et halvt undertrykt Skrig lig den Kla
gelyd, som hsres fra Vildtet, som indhen
tes af Icegeren, trcengte fig frem af hen
des Bryst, og idet hun skjulte Ansigtet i
Homderne lod hun, synkende sammen, Ho
vedet falde ned paa Brystet. Chevalieren
derimod, forn kun knndc henfsre Frsken von
Braunecks Bevasgelse til jomfruelig Skyhed
for en Tredjemands Tilfynekummen, faa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
