Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Syttende Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
436
kelig over den Tiltro, som Kronprinsen
havde vist ham ved det Hverv, som han
havde givet ham, og tcrnkende ester, hvor
ledes han hurtigst og sikrest skulde udfsre
det. Kun i nogle var den unge Mand
alene i Forvoerelset, da aabnedes forsigtiat
en Dsr til Kronprinsessens Gemakker —
undselig og dybt rsdmende saa Frsken von
Brauneck ud af denne og ilte derpaa med
Trin, som neppe bersrte lorden, hen til
den unge Mand, som med Gevceret lcenet
mod sin Skulder rakte begge Hcender ud
mod hende.
~Det er uforsigtigt, taabeligt af mig,"
sagde hun sagte, mens Chevalieren be
tragtede hende med henrykte Blik, ~at
jeg vover at komme hid, men jeg maatte
hilse paa Dem, min Ven, trykke Deres
Haand og sige Dem, at alt gaar godt —
Baronen har det bedste Haab."
~la vist, min elskede," sagde Chevali
eren, idet han smt kyssede hendes Hoender,
~det vil lykkes, alle Kjcrrlighedens gode
Aander staar os bi, ledsag mig med Deres
gode Ansker, iovermorgen er jeg her igjen,
og da gjcrlder det jo kun en liden lystig
Komedie for i al Evighed at fcengste Gre
naderen ved Kronprinsens Regiment til
den eneste Fane, hvortil han for Fremtiden
vil vie sit Liv."
~lovermorgen er De her igjen?" spurgte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
