Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Attende Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
445
sig af Lykke i den stolte Fslelse af den over
ordentlige og cerefulde Tiltro, som den
allerede dengang i Frankrige som ncesten i
den hele Verden saa hsjt beundrede Prins
beviste ham, og t det ssde Haab, at hun,
som opsyldte hans hele Sjael, og som han
monn for nylig neppe havde haabet at
gjense, snart skulde tilhsre ham for bestan
dig. Der gaves maafke paa alle Europas
Landeveje neppe nogen anden rejsende, som
med saamegen Glcede og Lyst saa Vejen
forsvinde under sin Hests Fsdder. Han
havde beregnet den Tid, som han behs
vede, og fremskyndede derfor ikke det cedle
Dyr fra Kronftrinsens Stald til overdreven
Hurtighed for at han kunde aflevere den
uskadt ved den nceste Station. I Ncer
heden af den fsrste Station fra Rheinsberg
blev han indhentet af en i det starpeste
Trav ridende Kurer, som bar en Kurv paa
Armen, og som med den korte Pist og
Sporerne paa sine hsje Stsvler drev sin
Hest frem. Chevalieren vendte sig om i
Sadlen, da han hsrte de tunge orsnnende
tzovflag bag sig. Postiljonen, som maatte
gjenkjende Hesten, saa forskende og med
nogen Forundring paa den saa tarveligt
klcedte Rytter, da han i ham ikke gjenkjendte
nogen af de i Ruppin bekjendte Kaval
lerer fraKronprinfens Hof — dog bersrte han
let hilsende sin Hat og red i samme hurtige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
