Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Attende Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
454
over sin ophidsede Indbildningskraft oa
fortsatte sin Vej til Posthuset. Uvilkaarligt
droges hans Tanter hen til Frsken von
Brauneck, og hans Aand fyldtes med glade,
forhaabningsfulde Billeder, som drog hans
Opmcerksomhed bort sra hans umiddelbare
Omgivelser. Allerede noermede han sia
Postholderiet, da han, vaagnende op as
sine sode Drsmmer, igjen huskede paa
Marki von Valoris Advarsel, og idet han
hurtigt saa op, fik han Aje paa den samme
Skikkelse, som gik foran ham i samme Af
stand. Han kunde nu ikke mer ncere nogen
Tvil om, at disse to Personer iagttog og
fulgte ham, Blodet steg op i hans Tin
dinger, en dsdelig Angst greb ham — hvis
han en Gang blev iagttaget, saa var en
Flugt og en Undkommen midt i Berlins
Gader ncesten umulig, og i ethvert Tilfcelde
vilde han blive opholdt paa Poststationen.
Han kltvang sig Ro, thi en hurtig Beslut
ning maatte tages — var han en Gang i
Stationsgaarden, var ingen Flugt mer
mulig. Ester en kort Betcenkning, hvor
under han sagtnede sine Skridt, syntes den
eneste Mulighed ham at vcere at vende til
bage til Marki von Valoris Hus, hvor
l»ans Forfslgere ikke havde Ret til at trcede
ind, og hvor han da kande overlcegge med
Gesandten, hvad videre var at gjsre. Han
blev ftaaende og paatog sig en Mine, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
