Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Attende Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
458
et muntert, sorglsst Smil paa sine Lceber,
vendte han sig igM om for at fjerne sia
fra den franske Gesandts Hus. Hans to
Ledsagere syntes fra det fjerne at tilkaste
hverandre et Forftaaelsens Blik og beredte
sig derpaa til igjen i samme Afstand at
folge ham paa hans Gang. Men en
ny Vanflelighed opsteg for ham — han
hendte kun lidet til Berlin og var forrige
Gang bleven afhentet af Greven af Truch
sess i dennes Vogn. Forgjceves brsd han
sin Hukommelse for igjen at finde Vejen til
hint Hus, hvorom han kun vidste, at det
havde ligget meget langt borte. Det var
umuligt ved en blot og bar Ssgen at finde
denne Vej, og at knytte en Samtale med
de forbigaaende, syntes ham hsjst farlig
— allerede vilde han nersten bragt til
Fortvilelse, ogsaa give Afkald paa denne
stdste Vej til Redning, da en dumdristig
Tanke steg op hos ham, en Tanke, som
han straks udfsrte med Ungdommens hele
Kjcekhed og med hele den Koldblodighed,
forn Erkjendelsen af Nmuligheden af enhver
anden Ndvej gav ham. Han stod stille,
saa sig ssgende omkring og gik derpaa hur
tigt og med faste Skridt hen til den bag
ham gaaende Mand, som ved denne ufor
modede og rast udfsrte Vending var ble
ven staaende. Hr. von Montbar saa, da
han stod toet ved ham, ind i et brunt, kraf
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
