Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tyvende Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
510
med Overhofmesterinden og de svrige Da
mer. Han sad nogle eftertoenksom
og saa ned for sig, derpaa greb han det
store Glas, som han tidligere omhyggelig
havde fyldt med Vand, og dråk det ud
uden at bemcerke den Forandring, som Fre
dersdorf havde foretaget med det. Han
rystede forundret paa Hovedet — holdt
Haanden for Panden og gik derpaa ud med
usikre Skridt. Munterheden blev mer og
mer hojrsstet — alle talte paa samme Tid,
og Oberst von Derschau var den muntreste
af alle — han fortalte, den ene ester den
anden, Anekdoter, hvis Pointer lod Damer
nes Tilbagetog vise sig som en klog For
figtiglied, og som opvakte det almindeligste
Bifald, hvorved da Obersten blev foran
lediget til, i bestandig bedre Lune at lade
bestandig nye, bestandig kraftigere og mer
og mer skarpt krydrede Fortoellinger stige
frem af sin Erindrings Skatte. Baron von
Kayserling havde, stjsnt han lydeligst istemte
lublen, fra Begyndelsen af Middagen,
efter foregaaende Aftale med Kjceldermeste
steren, kun ladet stjcenke en let Blanding
af Vin og Vand i fit Glas, og han havde
derfor beholdt sin fuldstcendige Klarhed og
Sikkerhed — ikke desto mindre traadte han
i en noget våtlende Holdning, som Garnck
havde tunnet misunde ham, hen til Oberst
von Derschau og sagde:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
