Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Enogtyvende Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
536
over disse ungdommelig kraftige og saa rid
derlig fornemme Ansigter:
~leg har kaldt Dem hid, mine Herrer,
for i Forening med Dem at grundlcegge et
fast Forbund, forn De, ligesaavel forn jeg,
kan vie Deres Forberedelser, Deres Arbei
der, Deres Lsfter og Deres begejstrede For
haabninger — desvcerre vil det mennefke
lige Livs Ufuldkommenhed og den menne
stelige Naturs Svaghed ikke tillade, at alle
vore Forhaabninger bliver opfyldt — at
vi formaar at indlsse alle vore Lsfter —
Tiden begraver jo faa mange crdle Spirer,
og kun fjeldent lykkes det en af hine Spi
rer at vokfe op til et hsjt Trce og blive et
Mcerketegn paa Verdenshistoriens Vej. Den
vcerste Fiende for Udviklingen af alle cedle
og gode Spirer, forn ligger i Menneske
naturen, er imidlertid ikke Tiden — vcerre
Fiender er Dovenskaben, Ligegyldigheden,
Matheden. Til at overvinde disse Fiender,
som indenfra sdelcegger den mod Lyset
fremtrcengende Spire, er det enkelte Men
neske fjeldent stcrrkt nok — dertil horer
Kapftelyst, den gjensidige Opmuntring og
Tilskyndelfe af ligesindede, og mod famme
Maal strcebende Venner. Merede i For
tiden stuttede crdle Forkjcrmpere for hoje
Maal sig fammen til hine ridderlige For
bindelser, som mcegtigt beherstede deres
Epokes Aand, og hvis storartede Ruiner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
