Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Enogtyvende Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
542
~Kongen kommer i Morgen," vedblev
han, ~og vi har ingen Tid til videre at
bestjceftige os med Ordenens Konstituering,
men efter Hans Majestcets Nfrejse stal den
fuldendes, da vor cedle Stormester," sagde
han med et vemodigt Blik paa Fouqus,
~snart vil forlade os —"
~Forlade," raabte Fouqus, ~for at for
berede sig, saa at han en Gana. kan vcere
desto dygtigere til at forsamle Bayardrid
derne i en vcerdig Kreds om sin Skytsherre."
~leg stoler paa det," sagde Fredrik,
— ~dog endnu tun et, mine Herrer, — da
den strengeste Hemmeligholdelse er den
fsrste Betingelse for vort Forbund, og da
denne Hemmekghed ikke maa krcenkes selv
i Breve, saa maa enhver af os fsre et for
den profane Verden ukjendt Navn — jeg
har tcenkt over det og vilde gjerne for en
hver af vore Venner efter mit Kjendstab
og min Bedsmmelse af hans Karakter fore
staa et saadant Navn; for mig," vedblev
han, ~gjsr jeg Fordring paa Betegnelsen
le conßt3.nt, thi den hsjeste og fsrste Pligt
i det Kald, som venter mig, er den urok
kelige Bestandighed — jeg er bevidst
at strcebe efter den og haaber at Mjcempe
mig den. Vor Stormester Fouqus kalder
jeg le ckHßte, thi ligesom hans Arm er
stcerk som Egetrceets Stamme, saaledes er
hans Hjerte smt og rent som Liljens Kalk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
