Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Toogtyvende Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
557
Han kastede endnu en Gang et msrkt
Blik paa Frsken von Brauneck, som stod der
dsdbleg og ikke vovede at slåa Vjnene op.
~Wartensleben, som ellers er en for
nuftig Officer," vedblev Kongen, idet en
tilbagetrcrngt Vrede gjenlsd i hans Stemme,
~er kommet til mig med Talemaader om
Hjerter, som ikke forstuar hinanden og ikke
er skabt for hinanden, men sligt Tsj er
godt for franske Romaner og passer ikke
for en retstaffen Adelsmand og en tyst
Frsken — Ordet er givet — jeg har selv
stadfcrstet det — og det stal holdes?"
Dyb Stilhed herskede i Salen — alle
de tilstedevcerende saa mod lorden.
~Du har vel givet Proesten Befked?"
spurgte Kongen, henvendt til Kronprinsen,
endnu altid i den truende Tone, som viste,
at enhver Modsigelfe maatte fremkalde et
frygteliat Udbrud af Vrede.
~Min naadigste Faders Befalinger er
udfsrt," svarede Kronprinsen roligt, —
~og hvis det behager Deres Majestcet, kan
vi tiltrcede vor Gang."
Kongen kastede endnu et skarpt, truende
Blik paa Frsken von Brauneck, som ikke
formaade at tilbageholde en fagte Hulken,
derpaa rakte han Kronprinsessen Armen
og forlod Slottet for at begive fig til de
noget til Siden liggende Udhufe. Baron
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
