Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Toogtyvende Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
564
at jeg har en Ssn, som forstaar at gjsre
sin Fader Glcede og at bdde ham hvad
han holder af! —Nu fremad, I Herrer —"
idet han, stottende ftg paa sin
Stok, nied noget Besvcer forlod Rullestolen
— ~fremad, tag Bssserne — jeg haaber,
at hvor saamange preussiste Soldater er
forsamlet, der stal Fuglen der ikke lcenge
blive paa sin Stana."
~Behager det Deres Majestcet," sagde
Kronprinsen, ~naadigst at tåge i Djesyn
de Prcemier, som jeg har udsat for de tre
bedste Skud."
Han forte Kongen til det bekransede
Bord, og lsftede op den hsje Pokal, som
var forsiret med sirlige, fint stebne Skil
derier.
~Dette er forste Prcemie," sagde han,
~som stal tilfalde den, forn skyder Hovedet
as Fuglen, — det er en Frembringelse fra
Glashytten i Rheinsberg — Deres Maje
stet vil have den Naade at bemcerke, at
dette Glas i sin Glans og i sin Klarhed
kommer (Hrißta,l 6e roclie meget ncer, og
jeg er i Virkeligheden stolt af, at den Glas
hytte, som min naadigste Fader har tilladt
mig at grunde, leverer saa fortrceffeligt
Glas."
~Smukt — meget smukt," sagde Kon
gen, idet han med hsj Interesse nsje be
tragtede Pokalen — ~meget smukt — man
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
