Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
31
lænderne uden igjennem dem, og ved at indprente Befolkningen Lydighed
mod dem, medens man jevnsides dermed søgte at vinde dem for
Kristendommen, men kun ikke ved Tamp og gemene Skjældsord. Denne
Fremfærd kan ikke sættes i Klasse med Kristendommens Udbredelse
ved Magt i andre Lande, thi derved gik man ikke ud paa at
tilintetgjøre Landets Øvrighed, men det var tvertimod ved Landets egne
Børn at den nye Lære fæstede Rod hos Befolkningen, og paa anden
Maade kan det ikke skee. Ved at gaae den modsatte Vei tabte man
en Grundvold, som aldrig kan erstattes; endnu den Dag i Dag vil
enhver Missionær i Grønland, som føler noget for sit Kald, ved mange
Leiligheder være stødt paa den Vanskelighed, at den Indfødte, som
han skal benytte til sin Hjelp, ingen selvstændig Villie eller Mening
har, men helst blot vil adlyde en bestemt Forskrift. Modet er
knækket, som det synes for stedse.
Det var en ganske naturlig Følge af de Indfødtes overtroiske
Respekt for de Fremmedes Kløgt, at de henvendte sig til Egede i
Sygdomstilfælde. Legemlige Lidelser vare derfor i de fleste Tilfælde
Veien til de første Omvendelser. Han førte derfor altid nogle simple
Lægemidler med sig, saasom Terpentinolie og Spiritus, og enhver heldig
Kuur hævede hans Ry som Angakok, idet han paa samme Tid
benyttede enhver Leilighed til at latterliggjøre deres egne An g akut s
Kure. Ialmindelighed forlangtes der blot af ham, at han skulde blæse
sin Aande paa Patienten, og skjøndt han nødig greb til dette Middel,
anfører han dog selv et Exempel paa, at han virkelig nedlod sig dertil.
Derimod fremsagde Egede Bønner i en bedende Stilling over den Syge,
hvilket upaatvivlelig fra hans Side skete i en oprigtig Tro, men af
Tilhørerne, som ikke forstode ham, maatte opfattes ligesom deres egne
Angakut s „Mumlen over de Syge" (som Egede kalder det), altsaa
i det Høieste som Paakaldelse af en Magt, der var Europæerne mere
bevaagen end Grønlænderne. Hvor endelig ingen Kure mere vare at
anvende, men Sygdommen dødelig, var Løftet om Udødelighed gjerne
Veien til Omvendelse enten for den Døende eller de sørgende Efterladte.
Ligesom Egede paa den ene Side opmuntrede ved Hjelp mod
Sygdom og Død, saaledes afskrækkede han ogsaa ved guddommelig
Straf. Han brugte i Begyndelsen, af Mangel paa Kjendskab til
Sproget, Billeder og Figurer. Engang da Grønlænderne havde stjaalet
noget hos Europæerne, sagde han til dem: „at Gud vilde, at de ikke
skulde stjæle, og at den slemme Djævel-, som de saae tegnet paa
Papiret, skulde tage dem med sig til Helvede, et Sted, hvor de altid
skulde pines, og dog ikke døe". En anden Gang, da en stakkels
Angakok i sin dybe Sorg over sit syge Barn henvendte sig til Egede,
benyttede denne Leiligheden til at læse ham Texten og sagde: „vil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
