Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Joseph Olenins kappe - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
128
nye bekjendte, der føler, at de tilhører den samme
kreds, — selv om man ikke netop har forbyttet
sine kapper.
Nå ja, hr. Olenin, nu blev vi altså presenterer
for hinanden, og det endog fremdeles på en romantisk
måde. Mine venner i Warschau har fortalt mig
meget om Deres bedrifter i enhver henseende, da
De stod blandt husarerne; men jeg havde ikke troet,,
at De drev foragten for den vulgære moral såvidt
som til at bemægtige Dem zobelskindspelse, som tabes.
på landeveien.
De kan endog tilføie, grevinde, — som til
ikke at give den tilbage!
Hvordan det?
Jeg sværger på, at man ikke skal få taget
pelsen fra mig i levende live.
Nei, er det muligt! Og hvorfor ikke?
Fordi fordi jeg er så glad i den.
Det kan jo alle forbryderbanens helte sige.
Nei, De forstår mig ikke, De kan ikke forstå
mig. Det er for fint til at lade sig forklare, for
holdet mellem mig og denne kåbe. Men De er ja
slaver, De også, og altså mere eller mindre over
troisk anlagt, tror på sjælevandringen og alt sådant.
Taenk, på den månedstid som dette stykke tøi har
levet sig ind i mit liv, har det lidt efter lidt for
drevet mit oprindelige jeg og indført en ny sjæl, et
fra dette forskjelligt væsen. Eller kanske det er
mig, som er indforlivet i den, som har antaget den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
