Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den ældste Tid - 1. Ruslands Geografi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ruslands Geografi. 3
høiere end Mont Blanc, Europas høieste Bjerg; og endelig
mod Øst af Ural, den længste Bjergkjæde i Europa eller
Asien (2,450 Kilometre), der løber parallelt med Meridianen:
den har Toppe paa 1900 Metres Høide. I det tatariske
Sprog betyder Ural «Belte»; men det er ikke blot Ural
bjergene, der ere «Belte-Bjerge»: alle Ruslands Bjerge for
tjene denne Betegnelse, thi de begrænse, de omgjorde det,
men de have kun en übetydelig Indflydelse paa dets indre
Høideforhold og paa Fordelingen af dets Vande. Paa
Karpatherne og Kaukasus udspringe kun Vandløb af anden
Rang, medens Ruslands fire store Floder have deres Kilder
paa Høie, der hæve sig hundrede Metre i Veiret. Disse
Bjerge danne desuden ikke noget System; de ere næsten
alle Brudstykker af Systemer, der ikke tilhøre Rusland.
De ere, hvis man vil være korrekt i Udtrykket, ikke rus
siske Bjerge, men snarere finske, ugriske, tatariske, arme
niske Bjerge. Czarernes Rige danner da en umaadelig
Slette, der mod Vest fortsættes af Polens og Preussens
Sletter, mod Øst af Siberiens og Turkestans uendelige
Stepper, og som danner en slaaende Kontrast til Vestens
paa Afvexlinger rige Jordbund. Fra et orografisk Syns
punkt kan Rusland betegnes som «Sletternes Europa», i
Modsætning til «Bjergenes Europa».
Men Overfladens Ensformighed er dog ikke absolut;
om end i langt mindre betydelige Proportioner end Vesten
frembyder Rusland alligevel Hævninger og Sænkninger. I
Midten af Landet findes der saaledes et firkantet Høide
drag, som kaldes «Centralplateauet», eller som ogsaa, efter
dets nordlige Del, benævnes «den alauniske Høislette».
Det nordvestlige Hjørne dannes af Valdais Høider, der
løfte sig indtil hundrede Metre i Veiret; Vestsiden dannes
af Dniepers lave Høie, der fortsætte sig til Flodens Vand
fald; Sydsiden: af Høiderne mellem Kursk og Saratow;
Østsiden: af de sandede Skrænter, der hæve sig paa Volgas
og Kamas høire Bred; Nordsiden: af de Folder i Terrainet,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
