Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den ældste Tid - 3. Det oprindelige Rusland: Slaverne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Det oprindelige Rusland: Slaverne. 2 7
den hellige Nikolai eller Mikula, der er Agerdyrkerens Be
skytter, ligesom Mikula Selianinovitsch var det, den hellige
Kosmas eller Kusma, Smedenes Beskytter, der er traadt i
Stedet for «Kusnez», en hemmelighedsfuld Smed, der i
«Nordens Bjerge» smedede Menneskenes Skjæbne. I visse
Folkesange er Did-Lado bleven afløst af den hellige Jomfru,
og paa samme Maade er Perun eller Jarilo bleven det af
den hellige Johannes. Hvorledes skulde man ikke kunne
gjenkjende Mythen om Foraaret og de befrugtende Regn
skyl, ledsagede afTordenen, i den Sang, som man i Hvide
rusland synger ved St. Hansfesten: «Johannes og Maria
badede sig paa Høien; snart badede Johannes sig —
Jorden bævede; snart badede Maria sig — Græsset spi
rede?» —Kirken søgte omhyggelig at indvie de hemmelig
hedsfulde Kilder og de hellige Træer, der vedbleve at være
Gjenstand for Pilegrimmenes Valfarter, til sin Kalenders
Helgener eller at rense dem ved sine høitidelige Cere
monier.
De russiske Slaver havde sikkert Forestillingen om et
andet Liv, men ligesom alle primitive Folk en plump og
materiel Forestilling. I det syvende Aarhundrede vilde
Kvinderne hos Venderne, Germaniens Slaver, ikke overleve
deres Mænd og opbrændte sig selv paa disses Baal. Denne
gamle ariske Skik maa ogsaa have bestaaet hos de russiske
Slaver i en ligesaa langt tilbageliggende Tid. I det niende
Aarhundrede giver den arabiske Forfatter Ibn Fozlan os
en Beskrivelse af en russisk Ligfærd, hvortil han havde
været Vidne. Ti Dage igjennem græd og dråk den Af
dødes Venner i Nærheden af Liget. Man spurgte da hans
Folk, om nogen af dem vilde begraves sammen med
sin Herre? En af dem samtykkede deri, og strax bleve
Hænderne bundne paa ham; man rettede derpaa det samme
Spørgsmaal til hans Trælkvinder, af hvilke en ligeledes
erklærede sig rede. Nu behandlede man hende som en
Prinsesse: hun blev vasket og smykket; og fra nu af be
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
