Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fyrsternes Rusland - 5. Vladimir den Hellige og Jaroslav den Store (972—1054)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det varegisk-russiske Samfund paa Jaroslavs Tid. 53
førte Mændene som Slaver. De dreve betydelig Handel
med disse udadtil. Svætoslav, Bulgariens Erobrer, sagde:
«man skal fra Rusland bringe Skind, Vox, Honning og
Slaver hertil.»
Rusland havde antaget Kristendommen, hvad der er
den vigtigste Begivenhed i dets ældste Historie. Det var
af stor Betydning, at det ikke saaledes som Polakkerne og
de øvrige Slaver i Vesten havde modtaget Kristendommen
fra Rom, men fra Konstantinopel. Skjønt Adskillelsen
mellem den østlige og vestlige Kirke endnu ikke havde
fundet Sted, var det dog fra nu af aabenbart, at Rusland
vilde blive draget ind i det, som Romerne kaldte «Skis
maet». I Vesten antager man almindelig, at denne Kjends
gjerning udøvede en beklagelig Indfiydelse paa Ruslands
Udvikling, men den russiske Historieskriver Bestuschev-
Rjumin siger: «Det er ogsaa af Vigtighed, at Kristen
dommen kom til os fra Byzants, hvor man ikke gjorde
Fordring paa Kirkens Overvægt over Staten; thi derved
beskyttedes vi mod de Kampe, der opstode mellem den
verdslige nationale Magt og den geistlige fremmede. Bort
set fra den romersk-germaniske Verdens Troesenhed, have
vi maaske snarere vundet end tabt derved. Den romerske
Kirke er optraadt i de slaviske Lande med Missionairer af
germanisk Race, og har den ikke overalt der medbragt et
materielt Livegenskab, saaledes som dette fandtes hos visse
slaviske Folk, saa medbragte den i det mindste en aande
lig Trældom, idet den tvang de slaviske Lande til at støtte
fremmede Bestræbelser, idet den tilførte dem fremmede
Elementer og, som overalt saaledes ogsaa her, fremkaldte
en skarp Adskillelse mellem de høiere Klasser, der talte
og skreve Latin, og de lavere Klasser, der kun talte det
nationale Sprog og vare uden nogen Literatur.» Den
byzantinske Kristendom bragte utvivlsomt Rusland uvurder
lige Fordele, nemlig: et Kirkesprog, der ved Kyrillos’s og
Methodios’s Fortjenester smeltede sammen med det nationale
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
