Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fyrsternes Rusland - 8. De russiske Republiker: Novgorod, Pskov og Vjætka (indtill 1224)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
De russiske Republiker: Novgorod, Pskov og Vjætka. 75
Novgorods skatskyldige Stæder: Pskov, Isborsk, Ladoga,
Velikie-Luki, Staraja Russa, Torschok og Bieschetschi.
Republikens oprindelige Territorium, dens «ager romanus»
deltes i fem «Femtedele» (pætinen), der indbefattede Landet
Syd for Ladoga og Onegasøen. Novgorods Erobringer
dannede fem Retsdistrikter eller «Voloster», der indbefattede
hele det nordlige Rusland og strakte sig henimod Sibirien.
Hertil kommer endnu Ingrien, Karelien og en Del af Liv
land og Estland.
Novgorod, der havde hidkaldt de varegiske Fyrster,
var med sine hundred tusinde Indbyggere og sine tre
hundred tusinde Undersaatter altfor mægtig til at lade sig
tyrannisere. Jaroslav den Store skal have bevilliget Nov
goroderne store Privilegier, hvis Text dog ikke findes noget
Sted, men som de stadig paaberaabte sig. Disse Republi
kanere kunde ikke undvære en Fyrste, men det var sjæl
dent, at de beholdt en saadan ret længe. Den virkelige
Herskermyndighed udøvedes af Borgerforsamlingen, «Vet
sche», der ved Stormklokkens Lyd mødte i «Jaroslavs
Gaard». Denne Republik tillagde sig selv Benævnelsen
«Herren Stor Novgorod» (gospodin veliki Novgorod). «Hvem
kan modstaa Gud og Stor Novgorod,» hed det i Folke
munde. Da denne Stad laa fjernt fra Rusland ved Dnieper
og var henvist til Østersøen og Vesteuropa, tog den kun
liden Del i de Krige, for hvilke Kiev var Genstand og
Midtpunkt. I en vis Forstand drog den Nytte af disse,
thi under disse fyrstelige Fejder og som en Følge af de
hyppige Omskiftelser i Storfyrstendømmet havde ingen
Hersker tilstrækkelig Magt til at give den en Herre. Den
havde Valget mellem de rivaliserende Familiers Fyrster.
Den, som den kaldte til Herredømme over sig, kunde den
stille sine Betingelser. Var den utilfreds med Fyrstens
Ledelse, fordrev den ham og hans Krigerfølge. Fyrsten
af Novgorods Magt støttede sig iøvrigt ikke blot paa hans
«Druschina», der i Regien delte hans Skæbne, eller paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
