Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fyrsternes Rusland - 8. De russiske Republiker: Novgorod, Pskov og Vjætka (indtill 1224)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
78 De russiske Republiker: Novgorod, Pskov og Vjætka.
«Vetschen» havde en mere udstrakt Myndighed og
fungerede regelmæssigere end Tilfældet var i nogen anden
russisk Stad; den indkaldte Fyrsterne, forjog dem eller
fængslede dem og såtte dem under Anklage. Den valgte
og afsatte Erkebisperne, den tog Beslutning om Fred og
Krig og domfældte Statsforbrydere. Ifølge den gamle
slaviske Grundsætning, der holdt sig hos Polakkerne indtil
deres Republiks Fald, toges Beslutningerne ikke med Majo
ritet, men med Enstemmighed. Det var et Slags liberum
veto. Majoriteten havde da den Udvei at drukne Dissi
denterne i Volkovfloden. Fyrsten havde, ligesom Possad
nik, Bojarerne ligesom Folket, Ret til at sammenkalde
«Vetschen». Denne forsamlede sig enten i «Jaroslavs Gaard»
eller i St. Sofiakirken. Ligesom Polen havde sine Kon
føderationer, sine bevæbnede Landdage, saaledes saae ogsaa
Novgorod gjentagne Gange, hvorledes paa begge Flodbredder
indbyrdes skinsyge og fjendtlige Vetscher samlede sig,
og kom i Kamp med hinanden paa Volkovbroen. Under
tiden bleve Spørgsmaal, før de forelagdes den almindelige
Forsamling, drøftede i et snævrere Raad, bestaaende af
ansete Borgere og Øvrighedspersoner, der havde været i
Stadens Tjeneste. Hovedøvrighedspersonerne i Novgorod
vare: i) «Possadnik’en», som Periodens tydske Krønnike
skrivere kaldte «Borgemesteren», og som skiftedes næsten
ligesaa hyppigt som Fyrsten. Possadnik’en valgtes i visse
indflydelsesrige Familier: en af disse leverede Novgorod
tolv i Tallet. Stadens første Øvrighedsperson havde det
Hverv at forsvare Novgorods Privilegier. Han delte med
Fyrsten den dømmende Myndighed og Retten til at fordele
Afgifterne. Han forvaltede Staden, befalede dens Milits,
ledede Statssagerne og såtte dens Segl under Dokumenterne.
2) «Tyssatschki’en» (af «tyssatsch», tusinde) fører i tydske
Skrifter Navnet dux eller Hertug; han var altsaa en mili
tær Befalingsmand, en Khiliarch, der havde Borgermilitsens
«Sotskis» (af sot, hundrede) under sig. Han havde en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
