- Project Runeberg -  Ruslands Historie fra den ældste Tid indtil Nutiden /
140

(1895) [MARC] Author: Alfred Rambaud Translator: Alex Thorsøe - Tema: Russia
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det moskovitiske Rusland - 13. Ivan den Store, Samleren af de russiske Lande (1462—1505)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

140 Fornyet Krig med Lithauen.
give ham en Paven hengiven Mand til Efterfølger. Krigen
nærmede sig, og forinden dens Udbrud svækkedes Lithauen
ved flere nye Frafald, idet Fyrsterne af Bielsk, Mossalsk,
Khotatov, Tschernigov, Starodub og Novgorod-Severski
erklærede sig for Storfyrsten af Moskov. Hele Landet
mellem Desna og Bransk gik over i Russernes Besiddelse.
Storfyrst Alexander kunde ikke opgive Olgerds, Vitovts
og Gedimins Erobringer uden Sværdslag, men hans Hær
blev fuldstændig opreven i Slaget ved Vedroscha; hans
Voivod, Konstantin Ostroiski faldt i Hænderne paa Mo
skoviterne, der søgte at vinde ham. Lithauerne holdt sig
i det mindste i de faste Pladser: Vitebsk, Polezk, Orscha
og Smolensk (1500).
Kampen mellem Alexander og Ivan den Tredie såtte
hele Østeuropa i den stærkeste Bevægelse. Den første
havde Ridderordenen i Livland og Levningerne af den
store Horde under Schik Akmat til Forbundsfæller; Ivan
var allieret med Tatarkhanen paa Krim. Mengli Ghirei
udplyndrede Volhynien. Russerne sloge endnu en Gang
de lithauiske Tropper ved Mstislavl, men Beleiringen af
Smolensk mislykkedes for dem. Mod de livlandske Sværd
riddere var Storfyrsten meget uheldig, idet Hærmesteren,
Walther af Plettenberg, i Slaget ved Siritza, i Nærheden
af Isborsk, tilføiede en russisk Hær paa 40,000 Mand et
fuldstændigt Nederlag, hvad der særlig skyldtes Riddernes
overlegne Artilleri (1501). Aaret efter bukkede Schik
Akmat under for Khanen af Krim, der tilintetgjorde den store
Horde saa fuldstændig, at Ruinerne af Sarai, Batus Hoved
stad, hvor de russiske Fyrster havde ydmyget sig for den
mongolske Khan, siden den Tid blev en Bolig for Kryb
dyr. Storfyrst Alexander af Lithauen var imidlertid bleven
valgt til Konge af Polen og søgte Pave Alexander den
Sjettes Mægling. Men Fred opnaaedes ikke, hvorimod der
sluttedes en sexaarig Vaabenstilstand, under hvilken Floden
Soscha skulde danne Grænsen, saa at Rusland forblev i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:42:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/rushist/0150.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free