- Project Runeberg -  Ruslands Historie fra den ældste Tid indtil Nutiden /
161

(1895) [MARC] Author: Alfred Rambaud Translator: Alex Thorsøe - Tema: Russia
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det moskovitiske Rusland - 15. Ivan den Skrækkelige (1533—1584)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Erobring af Kasan. 161
levere den gamle Glinski. Ivans eget Liv var i Fare;
man maatte anvende Magt for at adsplitte Mængden.
De Begivenheder, som nu følge, ere uforstaaelige i
Karamsins dramatiserede Fortælling, men meget klare, naar
man holder sig Kjendsgjerningernes Logik for Øie. Ivan
kunde ikke være uvidende om, hvem der var Ophavsmand
til dette oprørske Opløb: han var ikke den Mand, der
vilde overlevere sig selv til sine tidligere Formyndere. Men
hans nervøse, let modtagelige Natur var bleven levende
afficeret af det Skuespil, han havde havt for Øie. Idet
han beherskedes af Rædsel, ransagede han sin Samvittighed
og besluttede at forbedre sig. Han tog til sin Sjælesørger
Popen Sylvester, der i ni Aar havde boet i Paladset og
stod i Ry for stor Dyd; tillige overdrog han ham Forvalt
ningen af de kirkelige Anliggender. Alexis Adaschev, en
Mand af den lavere Adel, fik det Hverv at føre Tilsyn
med den indenrigske Styrelse og Krigsvæsenet og mod
tage Bønskrifter. Saa længe de to nye Yndlinge holdt sig
til de dem anviste Opgaver, herskede der Fred ved Hoffet.
Det var det lykkeligste Tidsåfsnit af Ivan den Fjerdes Re
gjering. Indadtil forberedes en ny Lovbog (sudebnik), og
Et Koncilium sammenkaldes, der i de «hundrede Artikler»
(stoglav) beskjæftiger sig med en Kirkereform. Udadtil
bliver Rusland Herre over dem, for hvilket det tidligere
havde maattet bøie sig.
Erobringen af Kasan (1552) og Astrakhan (1554.).
Kongeriget Kasan var stadig" en Spillebold for to
modsatte Indflydelser: Ruslands og den krimske Khans.
Den sidste syntes at skulle seire, og Safa Ghirei, der be
skyttedes af Krim, indviede sin Regjeringstiltrædelse i
Kasan med et Indfald paa det russiske Landomraade; Khanen
støttede Angrebet, idet han med den krimske Horde ryk
kede frem til Oka. Da Safa døde, efterladende sig en
mindreaarig Søn, vandt det moskovitiske Parti atter Over

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:42:02 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/rushist/0171.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free