Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det moskovitiske Rusland - 16. Det moskovitiske Rusland og Renaissancen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Czarens Ægteskab. 187
Naar Czaren havde til Hensigt at indgaa Ægteskab,
sendte han Gouvernørerne en Rundskrivelse, i hvilken han
opfordrede dem til at skikke de skjønneste Piger, i det
mindste de, der vare adelige, til Moskov. Ligesom Assur
i Bibelen, ligesom Keiser Theofilus i Byzans’s Krønniker
eller ligesom Ludvig den Fromme i «Astronomens» For
tælling, traf han sit Valg blandt Skjønhederne. Da Vassili
Ivanovitsch vilde gifte sig, samlede man 1500 unge Piger;
efter at første Udvalg var foretaget, sendtes 500 til Moskov;
af disse udskilte Storfyrsten tilsidst 10, der undersøgtes af
Læger. Den skjønneste og sundeste af dem blev Hersker
inde: hun antog et andet Navn som Tegn paa, at hun be
gyndte en ny Tilværelse. Ogsaa hendes Fader skiftede
som Czarens Svigerfader Navn. Herskerindens Slægtninge,
der nu kom til at danne Czarens Omgivelse, sattes ind i
Embederne og fik den afgjørende Indflydelse paa Stats
styrelsen. De, der bleve fortrængte eller maatte vige for
de nye Magthavere, søgte ved at hidføre den nye Hersker
indes Undergang at tilbageerobre den tabte Stilling, og de
toge ikke i Betænkning at anvende Gift og Snigmord.
Mange af disse keiserlige Forlovede overlevede ikke deres
Triumf: de overfaldtes pludselig af hemmelighedsfulde Syg
domme og døde før Kroningsdagen. Alle Vassili Ivano
vitsches Efterfølgere indtil Alexis Mikaelovitsch anvendte
ved Valget af deres Ægtefælle denne Skjønhedskonkurrence.
Det var et Privilegium for Herskerne i Moskov og Prind
serne af deres Blod.
Mændene af «Druschina’en» eller af Czarens «Om
givelse» betragtede det som under deres Værdighed at
tjene ham paa anden Maade end i Krigen og ved Rets
pleiens Udøvelse. Arbeidet med Pennen maatte overdrages
Sønnerne af Præster eller Kjøbmænd, «djaks», der havde
en ligesaa beskeden Begyndelse som de kapetingiske Le
gister, der sad ved de franske Pairers Fødder; men tilsidst
kom hine ligesom deres franske Kolleger til at indtage de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
