Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det moskovitiske Rusland - 16. Det moskovitiske Rusland og Renaissancen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Moskov i det sextende Aarhundrede. 207
digteriske Benævnelse: «hellige Moder Moskov med de
hvide Mure»); høie og snevre Murtinder, af Form som
Tænder, kronede den; atten Taarne forsvarede den, og
fem Porte førte gjennem den til det Indre. Disse fem
Porte vare indbyrdes meget forskjellige. Frelserens Port
blev bygget 1491 af Pietro Solario fra Milano; det er den
hellige Port, og Ingen maa gaa gjennem den med bedækket
Hoved; forhen tvang man med Magt de Gjenstridige til
at knæle halvtresindstyve Gange; det blev tilladt Forbrydere
at forrette deres sidste Andagt foran Forløserens Billede.
Gjennem denne Port holdt den nye Czar sit Indtog for at
lade sig krone i Himmelfartskirken. En anden Italiener
byggede paa samme Tid den Port, der benævntes efter
den hellige Nikolaus af Moschaisk, Menedens Hævner,
foran hvis Billede de stridende Parter aflagde Ed. Tre
enigheds-Porten opførtes i det syttende Aarhundrede af
Kristoffer Galloway.
Kremls Mure indeslutte, ligesom Tilfældet var med
det gamle keiserlige Palads i Byzans, Kirker, Klostre og
Paladser. Den berømteste af disse Kirker er «Uspienski
sobor», eller Mariæ Himmelfarts-Kirken, hvori siden det
femtende Aarhundrede Ruslands Czarer og Keisere have
ladet sig krone. Kirkens Bygmester var Aristoteles Fiora
venti, der allerede havde udført Arbeider for Kosmo af
Medici, Frans den Første, Johan Galeazzo af Milano, Ma
thias Korvinus og Pave Sixtus den Fjerde, og som Tol
busin, Ivan den Tredies Afsending, traf i Venedig og
vandt for Czarens Tjeneste. Man skulde næppe tro, at
Mariæ Himmelfarts-Kirken hidrørte fra samme Tid og fra
de samme Kunstnere som Renaissancens straalende Kirker.
Bygmesteren søgte her at gjenfrembringe de gamle ægyp
tiske og orientalske Templers hemmelighedsfulde Dunkel
hed. Denne Kathedral har ikke Vinduer, men snarere
Skydeskaar, snevre tilgittrede Sprækker, der kun tillade et
Halvlys at trænge ind i det Indre. Dette matte Lys
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
