Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det moskovitiske Rusland - 19. Mikael Feodorovitsch Romanov og Patriarken Filaret (1613—1645)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fra Paladset, og at de havde forgivet den anden. Slig
Optræden fra de moskovitiske Stormænds Side hørte
ingenlunde til det Usædvanlige; de, der stode i Gunst, frygtede
fremfor alt en ny Czarinde. De vege ikke tilbage for
Anvendelsen af noget Middel, og deres Ry som Forbrydere
var almindelig udbredt. Filaret lod endelig Bojarerne føle
en Czarhaand og landsforviste de mest Kompromitterede.
Rusland begyndte imidlertid at blive en europæisk
Stat. Fra alle Sider søgte man at slutte politiske Forbund
eller Handelstraktater med det. Gustav Adolf, der
forberedte sig til sin Rolle som Protestantismens Forkæmper
i Tydskland, havde villet sikkre sig Rusland mod Polen.
Han forestillede med megen Kløgt Czar Mikael, at det
katholske Forbund mellem Paven, Kongen af Polen og
Huset Habsburg var lige saa truende for Rusland som for
Sverrig; at Rækken vilde komme til den orthodoxe Kirke,
hvis Protestantismen bukkede under, og at den svenske
Hær var ligesom den fremskudte Skildvagt for Ruslands
Sikkerhed. «Naar Naboens Hus brænder,» skrev Kongen,
«maa man hidbære Vand og søge at slukke liden for at
beskytte sit eget Hus. Gid Deres Czariske Majestæt vilde
tænke paa at hjælpe Deres Naboer, for at værne om Dem
selv.» De sidste Aars skrækkelige Begivenheder gave
Kongen af Sverrig Ret i hans Opfattelse: Jesuiternes
Intrigespil med den falske Dimitri og Moskovs Antændelse
ved Polakkerne vare endnu i Russernes Erindring. Der
blev sluttet et Venskabs- og Handelsforbund med Sverrig;
en svensk Gesandt indfandt sig ved Hoffet.
England havde vist Rusland mere end een Tjeneste;
Jakob den Første havde laant det 20,000 Rubler, da det
befandt sig i stor Pengeforlegenhed; ved britisk Mægling
var Freden i Stolbova bragt i Stand. John Merrick troede
sig berettiget til at forlange, at Rusland skulde aabne den
engelske Handel Veien til Persien ad Volgafloden og til
Indien gjennem Sibirien. Czaren raadspurgte Kjøbmændene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
