Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det moskovitiske Rusland - 19. Mikael Feodorovitsch Romanov og Patriarken Filaret (1613—1645)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Stænderforsamling. Asov. 247
Porten og de to Stater. De nævnte Kosakker vare Kristen
hedens Pirater, ligesom Tatarerne paa Krim vare Islams.
I Aaret 1627 overfaldt 4,400 donske Kosakker, under
støttede af 1000 Zaporoger fra Dnieper, Staden Asov og
tilbod Czaren af Moskov den som Tegn paa Hylding.
Erhvervelsen af en saa vigtig Plads, ved hvilken Rusland
kom i Besiddelse af Dons Munding og Adgangen til det
sorte Hav, var meget fristende. Czar Mikael sammenkaldte
paany Stænderne. Adelen erklærede sig rede til at kæmpe,
hvis den fik de nødvendige Penge til sin Udrustning, og
den bad Czaren om at forlange disse hos Geistligheden og
Kjøbmændene. Disse sidste indvendte, at Embedsmændenes
Udplyndringer, de langvarige Krige og Tydskernes og
Persernes Konkurrence havde ødelagt dem. Militære, som
Czaren havde sendt til Asov, erklærede, at Pladsen var i
altfor daarlig en Tilstand til, at den kunde forsvares.
Czaren befalede derfor de donske Kosakker at rømme Asov:
de lode der ikke Sten blive tilbage paa Sten. Her maa
bemærkes, at Asovs Erobring dengang var et forhastet
Foretagende, thi den russiske Kolonisation havde endnu
ikke gjort tilstrækkelige Fremskridt mod Syd.
Den okcidentalske Indflydelse gjorde under Mikael
Romanovs Regjering betydelige Fremskridt. De russiske
Kjøbmænd forlangte, at der skulde nægtes Fremmede Ad
gang til Rigets Indre, da de ikke kunde udholde Konkur
rencen med disse. Men de Fremmede vare altfor nødven
dige for Staten og den almindelige Udvikling til, at man
ikke tvertimod ved Anvendelse af alle mulige Midler skulde
have søgt at drage dem til Landet. Under Czar Mikael
saae man i Moskov flere Fremmede end nogensinde før.
Hollænderen Vinius anlagde i Tula et Kanon-, Kugle- og
Jernstøberi, og Tyskeren Marselius oprettede lignende
Støberier ved Vaga, Kostroma og Schesna. Der tilstodes
fremmede Kjøbmænd og Industridrivende Privilegier, men
paa den Betingelse, at de ikke skjulte nogen af deres
Fredrikstad Folkebibliotek
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
