Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det moskovitiske Rusland - 20. Det vestlige Rusland i det syttende Aarhundrede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
252 Den orthodoxe og den romerske Trosbekjendelse.
saaledes iværksattes de to Kirkers «Union». løvrigt be
tød denne Union, efter at den først var opnaaet, efter
Jesuiternes Opfattelse kun en Overgang til Enhed og fuld
stændig Overensstemmelse. Jesuiten Peter Skarga, der
skrev en Bog om «Guds Kirkes Enhed», vilde udelukke
det oldslaviske Sprog fra Undervisningen, for at Græsk og
Latin kunde faa saa meget desto større Plads. For at
vinde Regjeringen for deres Plan gjorde Jesuiterne gjæl
dende, at Troesenheden vilde befæste Statsenheden, og at
denne ikke vilde være gjennemført, før alle Undersaatterne
havde samme Tro som Kongen.
I Begyndelsen fandt den af den polske Konge truede
Orthodoxi en energisk Støtte hos de russiske Adelsmænd,
Ruriks og Gedimins Efterkommere. Vi have seet, hvor
ledes Fyrst Kurbski paa Ivan den Fjerdes Tid, og hvor
ledes senere Konstantin Ostroiski med Mund og Pen for
svarede Fædrenes Tro. Men lidt efter lidt gav Adelen
efter for Hoffets Indfiydelse; Folket saae sig i sin Kamp
mod den romerske Kirke forladt af sine naturlige Førere,
endog af Biskopperne. Kongen besatte de lithauiske Bispe
sæder med Adelsmænd, der havde liden Sans for theologiske
Spørgsmaal, men vare stolte af deres befæstede Slotte,
Landsbyer og store Indtægter. Men Folket fortvivlede
ikke. Fra Stor-Novgorod, fra Pskov og Tydskland havde
Associationsprincipet udbredt sig til det vestlige Ruslands
Stæder. Der dannede sig Foreninger til gjensidig Under
støttelse, og disse vare tillige religiøse Broderskaber, som
toge energisk Del i Kampen mod Jesuiterne. De havde
deres valgte Formænd og deres fælles Kasse; de grundede
Skoler, oprettede Trykkerier og såtte Andagtsbøger og
Stridsskrifter i Omløb. De traadte i Forbindelse med hver
andre og med Patriarkerne for de orientalske Kirker: de
reiste sig med demokratisk Kraft til Modstand mod Kon
gens Biskopper, idet de vaagede over disse, mindede dem
om deres Pligt og anklagede dem for religiøs Ligegyldighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
