Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det 18. Aarhundredes Kejserinder - 27. Keiserinde Anna Ivanovnas Regjering. Formynderregjeringer (1730—1741)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Majoratets Afskaffelse.
376
til Klædedragt og huslig Økonomi betegner den «bironske
Epoke» et mærkeligt Omslag i Ruslands indre Udvikling.
Sæderne vare endnu meget raa. Keiserinden morede
sig over slibrige Løier. Manstein siger, at hun holdt af
de tydske og italienske Komedier, fordi der forekom Slags
maal i dem. Volinski, en «Kabinetsminister», gav Digteren
Trediakovski Ørefigner. Der klagedes over, at Hærens
høie Officerer tvang Militærlægerne til at berjene dem som
Kokke eller Haarskjærere. Først Peter den Anden af
skaffede den Skik at udstille de Henrettedes Hoveder paa
Pæle. Jaguschinski, Senatets Generalprokurør, berusede
sig i en saadan Grad, at han grovt fornærmede den gamle
Ostermann i Nærværelse af Keiserinden, som derover brød
ud i Skoggerlatter. Soltikov, Gouvernør i Moskov, op
traadte som Denunciant overfor en Embedsmand, Tschikirin,
fordi denne «med Forglemmelse af, at han befandt sig i
Hendes Majestæts Hus, havde vægret sig ved at drikke
sig beruset.» Et Moment af den største Betydning var
det dog, at disse tydske Herrer i Rusland forstode at
opretholde Peter den Stores Reformer. Strax efter sin
Kroning tog Keiserinde Anna Residens i St. Petersborg.
Hun afskaffede «Majoratet», dette uheldige Laan, Peter den
Store havde gjort hos de vesteuropæiske Lovgivninger, og
som havde havt uhyggelige Virkninger i Rusland: Familie
fædrene havde afpresset deres Bønder den sidste Hvid for
at anskaffe de yngre Børn en Arvepart; havde de efterladt
Jorden til den ældste Søn, saa delte de Kvæget mellem de
yngre Sønner. Dernæst blev der fastsat strengere Be
stemmelser med Hensyn til de unge Adelsmænds Ud
dannelsestid og Militærtjeneste. Adelsmanden skulde nyde
Undervisning fra det syvende til det tyvende Aar, og der
paa skulde han, indtil han blev fem og fyrretyve Aar
gammel, tjene Staten. Der indførtes Examiner, for at
man kunde forvisse sig om, at de unge Mænd havde gjort
en god Anvendelse af deres Tid. Naar de havde fyldt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
