Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det 18. Aarhundredes Kejserinder - 28. Elisabeth Petrovna (1741—1762)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Reaktionen mod Tydskerne. 387
orthodoxe Kirke, antog Navnet Peter Feodorovitsh og pro
klameredes som Thronarving. I Aaret 1744 lod Keiser
inden ham ægte Prindsesse Sofie af Anhalt-Zerbst, den
senere Katharina den Anden. Saaledes vendte Magten, —
der en Tid lang havde været i Hænderne paa den ivanske
Gren af Dynastiet Romanov, paa Anna Ivanovna og hendes
Søsterdatter Anna Leopoldovna som Formynderske for den
lille Ivan den Sjette, — med Elisabeth som Keiserinde og
hendes Søstersøn som Thronarving tilbage til den Gren,
der var udsprungen fra Peter den Store.
Revolutionen af 1741 bestod ikke blot deri, at Ivans
Linie afløstes af Peters, men den betegnede især National
partiets Seir over det tydske Parti, det russiske Elements
Reaktion mod de Fremmedes haarde Formynderskab. Saa
ledes opfattede Folket Revolutionen. Den orthodoxe Geist
lighed, der var bleven forfulgt af Kjætterne, tog Revanche
i de Prædikener, som Ambrosius Juschkevitsch, Erkebiskop
af Novgorod, holdt mod «Djævelens Udsendinge», mod
«Belzebub og hans Engle». Digteren Lomonossov hilste
i Elisabeth «Astræa», som havde «ført Guldalderen tilbage»,
eller Moses, «som havde befriet Rusland fra det ægyptiske
Slaveris Nat», eller som Noah, «der havde frelst Rusland
fra de Fremmedes Syndflod». Borgerne og Soldaterne
reiste sig mod Tydskerne. Det kom til Revolter i St.
Petersborg, og ved Hæren i Finland mod de fremmede
Officerer. Man vilde berede dem samme Skjæbne som
Ostermann og Miinnich.
Ved Hoffet havde den engelske Gesandt Finch og
den østerrigske Gesandt Botta kompromitteret sig under
det foregaaende Regimente. Nationens og Keiserindens
Sympathier vare for Mardefeld, Preussens Gesandt, og
navnlig for La Chétardie, hvem man betragtede som en
af Revolutionens Ophavsmænd, og hvis Hænder Garde
ofncererne kyssede, idet de kaldte ham deres «Fader».
Det østerrigsk-russiske Forbund, der var bleven befæstet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
