Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 33. Poul den Første (17. November 1796—24. Marts 1801)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Keiser Pouls Udenrigspolitik.
470
paadrog Tyrkernes og Polakkernes Seirherre en Forviisning
til Landsbyen Kutschevskoje ved Novgorod. Her kunde
Suvarov i Ro og Mag ride paa en Kjæp med Stedets
Gadedrenge, ringe med Klokkerne, læse Epistler og synge
i Koret.
Keiser Poul foretog med megen Konsekvens og Ind
sigt en Reform af Finansvæsenet, der i Katharina den
Andens sidste Aar var kommet i Uorden som en Følge af
de uafbrudte Krige, af Embedsmændenes Uredelighed,
Hoffets Pragt og de til Favoriterne bortødslede Summer. —
Udadtil begyndte Poul den Første med en Fredspolitik.
Han afskaffede Udskrivningen af tre Mand for hvert fem
hundrede Sjæle, hvilken hans Moder havde indført; han
kaldte Hæren tilbage fra Persien og overlod Georgien til
dets egne Stridskræfter. Keiser Poul lagde nogen Med
følelse for Polakkerne for Dagen: han kaldte de Forviste
tilbage fra Sibirien; han lod Kong Stanislaus August tåge
Ophold i St. Petersborg i Stedet for i Grodno; han besøgte
Kosciuszko i Schliisselburg og såtte ham ligesom de øvrige
Fanger paa fri Fod. Keiseren gav Kolytschev, den over
ordentlige Gesandt i Berlin, det Hverv at sige til Kongen
af Preussen, at han hverken attraaede Erobringer eller
Landudvidelser. Han dikterede Ostermann en Rundskrivelse
til de fremmede Magter, hvori han erklærede, at Rusland
var den eneste Magt i Verden, der uafbrudt havde ført
Krig siden 1756; at fyrretyve Aars Krig havde udmattet
Befolkningen, og at Keiserens Humanitet ikke tillod ham
at nægte sine høit elskede Undersaatter den Fred, hvor
efter de sukkede. Men skjøndt den russiske Hær af disse
Grunde ikke kunde tåge nogen Del i Kampen mod Frankrig,
«vilde Keiseren ikke destomindre forblive i inderlig For
staaelse med sine Forbundsfæller, for med alle mulige
Midler at modsætte sig de Fremskridt, der gjordes af den
tøilesløse franske Republik, som truede Europa med en
total Omvæltning, hidført ved Lovenes, Rettighedernes,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
