Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 34. Alexander den Første. Udenrigske Forhold (1801—1825)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Polakkerne og Russerne. 525
for at skille Polakkerne fra Franskmændene, skulde pro
klamere sig seiv som Polens Gjenopretter. Czaren vægrede
sig, idet han paaberaabte sig Polakkernes Ustadighed og
Nødvendigheden af at bevare de lithauiske Provindser for
enhver Smitte. — Ved de Forhandlinger, der gik forud
for Freden i Wien, vilde Keiseren af Rusland ikke lade
sig repræsentere. Han vilde nemlig ikke derigjennem give
Fredsbestemmelserne en Stadfæstelse, men samtidig lod
han rigtignok Østerrig forblive uden Støtte. Den habs
burgske Keiserstat blev tvungen til at afstaae de illyriske
Provindser og hele Galizien. Napoleon lagde den vestlige
Del af sidstnævnte Land, med halvanden Million Indbyggere,
til Storhertugdømmet Varschov, medens den østlige Del
tilfaldt Rusland. Det var den 14de Oktober 1809, at
Freden i Wien eller Schonbrunn blev sluttet. Rusland fik
altsaa ved denne en Territorialudvidelse, men Keiser
Alexander fandt den ikke tilstrækkelig til Opveielsen af
den Fare, Polens Forøgelse medførte.
Krigen mod Tyrkiet havde allerede varet i fiere Aar,
Rusland havde 1804 foreslaaet Divanet en Alliance mod
Frankrig; men samtidig havde det forlangt, at Sultanens
Undersaatter af den orthodoxe Trosbekjendelse skulde
stilles under den russiske Gesandts umiddelbare Beskyttelse.
Selim den Tredie tilbageviste et Forslag, der truede selve
hans Riges Integritet. Han forsøgte at nærme sig Frankrig;
han udtalte sin Glæde over Napoleons Seire, og efter
Slaget ved Austerlitz anerkjendte han, trods den russiske
Gesandts, Italinskis, Bestræbelser i modsat Retning, Keiser
titlen og sendte en overordentlig Afsending til Paris med
Gåver. Efter Slaget ved Jena afreiste en tyrkisk Gesandt
til Berlin for at knytte Alliancen med Franskmændenes
«Padischa» fastere. Hospodarerne af Valakiet og Moldau,
Ypsilanti og Morusi, der vare Rusland hengivne, bleve af
satte. Det var et Brud paa Betingelserne i Freden i Jassy,
der var bleven afsluttet af Katharina den Anden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
