Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 34. Alexander den Første. Udenrigske Forhold (1801—1825)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
556 Kutusov og Hæren.
Denniée, Chambray, Fain, Rene, Bourgeois, Domergue,
Mdme. Fusil, Skuespillerinde ved det franske Theater i Mo
skov, Mdme. de Choiseul-Gouffier og Englænderen Wilson
givet altfor veltalende Skildringer af til, at man her be
høver at fremstille dem igjen. — Ved Krasnoje maatte
Napoleon undsætte Davoust med Garden. Ogsaa Ney, der
kommanderede Eftertravet, undslap kun med 6000 Kom
battanter og et ligesaa stort Antal Efternølere ved at levere
60,000 Russere et Slag her (19de November). Men fra
Smolensk til Krasnoje vare 26,000 Efternølere eller Saarede,
208 Kanoner og 5000 Vogne faldne i Kutusovs Hænder.
Den gamle General jublede over, at han næsten uden
Kamp havde samlet alle disse Trofæer. Man bragte ham
en fransk Fane, paa hvilken der blandt Navnene paa de
udødelige Slag læstes: Austerlitz. «Hvad er det?» spurgte
han: «Austerlitz! Det gik ganske vist hedt til ved Auster
litz. Men jeg vadsker mine Hænder foran hele Hæren; thi
de ere uden Skyld i Austerlitz.» I Bivuaken ved Semenov
skoje raabte en af Officererne: «Hurra for Ruslands Red
ningsmand!» —• «Nei, mine Venner,» sagde Kutusov, «hør
mig! Æren tilkommer ikke mig, men den russiske Soldat!»
Og idet han kastede sin Hue i Veiret, raabte han af al
Kraft: «Hurra! Hurra! for den tappre, russiske Soldat!»
Glæden over Heldet havde gjort Kutusov snaksom, og han
sagde derpaa til en af sine Officerer: «Hvor vil Hunden
sove i Dag? Jeg veed allerede, at han ikke vil komme til
at sove rolig i Lædy, derpaa har Sesslavin givet mig sit
Æresord. Hør, mine Herrer, en smuk Fabel, som Krylov,
den dygtige Fortæller, har sendt mig: «En Ulv var trængt
ind i et Hundehus og angreb Hundene. Nu var den
ganske vist kommen ind, men at komme ud, var en anden
Sag. Af en Mængde Hunde var den trængt ind i en
Krog, dens Håar reiste sig, og den sagde: «Hvad er der
mine Venner? Hvad have I imod mig? Jeg er simpelt hen
kommen for at se, hvad I bestilte, og nu gaaer jeg min
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
