Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 34. Alexander den Første. Udenrigske Forhold (1801—1825)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
558 Storarmeens Tilintetgjørelse.
i Smorgoni. Napoleon forlod Hæren, idet han overdrog Be
falingen til Murat og ilede til Paris. Der gjordes Holdt i
Vilna, hvor nogle Maaneder før Polens Gjenopretter og
Lithauens Befrier var bleven modtagen med glimrende
Fester: de forsultne Tropper slyrtede sig ind i Husene.
Pludselig løde Kanonskud fra alle tre Sider; det var de tre
russiske Hære, der kom. Ney dækkede med 4000 Tappre
denne Sværms Flugt. Efter hans Afmarsch blev Vilna
Skueplads for et Optrin, der maaske var skrækkeligere end
Overgangen over Beresina. Vilna var overfyldt med saarede
og syge Franskmænd. Jøderne, hvoraf der fandtes mange
i denne By, kastede, dels af Frygt for Russerne, dels af
Had mod den franske og polske Militærudskrivning, disse
Ulykkelige ud gjennem Vinduerne; Jødinder gav med et
Spark de Mænd Naadestødet, der for kort Tid siden havde
erobret Broen ved Friedland eller den store Skandse ved
Borodino. Kosakkerne, der først droge ind i Staden, lode
deres Raseri have frit Løb overfor de forsvarsløse Efter
nølere, Kvinderne og Marketenderskerne. Et skrækkeligt
Blodbad fandt Sted. Levningerne af Hæren, der stadig
dækkedes af den modige Ney, overskrede endelig Niemen:
de efterlode bag sig 300,000 Franskmænd eller Forbunds
feller, som Døde eller som Fanger.
Felttogene i Tydskland og Frankrig. Traktaterne i Paris
og Wien.
Efter Storarmeens Tilintetgjørelse vare Kutusov og
Kantsleren Rumanzov af den Anskuelse, at Lykken ikke
burde fristes længere. De toge Ordet for en Annexion af
Polens og Preussens østlige Provindser, hvorved Veichselen
vilde blive Ruslands Grændse, og for Afslutningen af Fred
med Napoleon. «Men,» siger Bogdanovitsch, «de over
veiede ikke, at Napoleon let kunde gjenoprette sine Tab,
i Kraft af Frankrigs stærke Koncentration paa et snævert
Rum, af den Hurtighed, hvormed de franske Rekrutter ud
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
