Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 34. Alexander den Første. Udenrigske Forhold (1801—1825)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Slaget ved Paris. 573
Barclay de Tolly, der førte Centrum, begyndte med
et Angreb paa Plateauet ved Romainville, der forsvaredes
af Marmont; til Venstre for ham truede Prindsen af Wiir
temberg Vincennes; til Høire for ham udviklede Bliicher
sig foran Montmartre, som Mortier forsvarede. Snart vare
Høiderne ved Chaumont og Montmartre indtagne. Mar
mont og Mortier bleve tilligemed Moncey, Nationalgardens
Kommandant, kastede tilbage til Enceintemuren. Oberst
Orlov tilstod Marmont en Vaabenstilstand, under hvilken
der skulde forhandles om Paris’ Overgivelse. Kong Josef,
Keiserinde Marie Louise og hele den keiserlige Regjering
vare allerede flygtede til Loire. Paris anbefaledes til de
«allierede Monarkers Ædelmodighed»; Hæren kunde trække
sig tilbage ad Veien til Orleans. Det var Slaget ved
Paris: det havde i Følge Bogdanovitsch kostet de Allierede
8,400 Mand, Franskmændene 4000 (30te Marts).
Den 31te Marts om Morgenen modtog Keiser Alexander
de Deputerede fra Paris. Han lovede, at de allierede Hære
skulde opføre sig paa bedste Maade overfor Pariserne, at
Hovedstadens Sikkerhed skulde blive betroet Nationalgarden,
og at der kun vilde blive forlangt Levnetsmidler af Ind
byggerne. Han holdt sit Indtog mellem Kongen af Preussen
og Schwarzenberg (Keiseren af Østerrig var fraværende);
men Pariserne havde kun Øie for ham. De spurgte kun:
«Hvem er Keiser Alexander?» De allierede Tropper iagt
toge streng Disciplin og indkvarteredes ikke hos Borgerne.
Keiser Alexander kom ikke som Bourbonnernes Ven:
Napoleons heftigste Fjende viste sig at være mindst bitter
stemt mod Franskmændene. Han havde til Hensigt at
overlade dem Valget af deres Regjering, han havde ikke
begunstiget Emigranternes Intriger, og han havde haanlig
sagt til Jomini: «Hvad er Bourbonnerne egentligt for
nogle?» Han straffede med et aandrigt Ord en Royalists
lave Tænkemaade. «Vi have allerede længe ventet Deres
Majestæt,» sagde Royalisten. «Jeg var kommen før, hvis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
