Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 34. Alexander den Første. Udenrigske Forhold (1801—1825)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den hellige Alliance. Kongressen i Aachen. 583
maade paa denne Tid. Kongen af Preussen underskrev
det i den bedste Hensigt, Keiseren af Østerrig uden at
være sig Formaalet klart bevidst og Ludvig den Attende
sikkert med et Smil. Castlereagh vægrede sig ved at
sætte sit Navn under en Akt, «hvori udtaltes bibelske
Grundsætninger, som vilde føre England tilbage til Hel
genernes, Cromwells og Rundhovedernes Tid.» Ikke desto
mindre indtog Rusland dengang i Europa en herskende
Stilling, der ikke stod i det rette Forhold til dets virkelige
Magt og dets Hæres Effektivstyrke. Men Rusland havde
givet Tegnet til Kampen mod Napoleon, og det havde
viist størst Udholdenhed under Forfølgelsen af det fælles
Maal. Alene vilde det aldrig have kunnet overvinde
«Skjæbnens Mand»; men uden dets Initiativ vilde de
europæiske Stater ingensinde have tænkt paa at gribe til
Vaaben mod Napoleon. Ruslands dygtige Ledelse af Ak
tionen mod Frankrig fuldendte det Værk, Krigen havde
begyndt. Keiser Alexander stod uomtvistelig i Spidsen
for det europæiske Areopag: der udkrævedes mange Feil
fra Nikolaus den Førstes Side til, at Rusland skulde tabe den
Stilling, hvortil det ved sin Prestige havde hævet sig i den
offentlige Mening.
Keiser Alexanders Indflydelse viste sig ved de Kon
gresser, ved hvilke de europæiske Stater søgte i Fælles
skab at ordne Kontinentets Anliggender. Efter Wiener-
Kongressen fulgte Kongressen i Aachen (1818), hvor man
ordnede Europas Forhold til Frankrig; dette Land syntes
nu roligt nok til, at man kunde gjøre Ende paa dets
Okkupation. Dette var ikke Greven afArtois’s og Pavillon
de Marsans Skyld; men deres navnkundige «hemmelige
Note» fik dog ikke andre Følger end, at den vakte Czar
Alexanders Indignation. Under et Besøg, han aflagde
Ludvig den Attende, sagde han til denne: «Naar En af
mine Undersaatter havde begaaet en lignende Forbrydelse,
vilde jeg have ladet ham dømme til Døden.» Richelieu
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
