Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 35. Alexander den Første. Indre Forhold
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
602 Vesteuropas konstitutionelle Idéer.
Tidspunkt i hans Ideers og politiske Overbevisningers
Historie. Jeg saae dengang, at den største Del af de væsent
lige Institutioner, Revolutionen havde grundlagt, bevaredes
ved Monarkiets Gjenoprettelse som velgjørende Reformer,
Men tidligere havde vi alle, og jeg havde i den Retning
gaaet i Spidsen, rejst os mod hin Revolution. Af hvad
jeg senere iagttog, drog jeg nu den Slutning, at Revolu
tionen ikke havde kunnet være saa siet, som man havde
fremstillet den for os, og at den endog havde ført meget
Godt med sig. Jeg blev bestyrket i min Anskuelse ved at
see, at de Stater, til hvilke den ikke havde strakt sine
Virkninger, haardt maatte savne mange Rettigheder og
Friheder.»
Man læste ikke blot, som under Katharina den Anden,
Montesquieu, Raynal, Jean Jacques Rousseau, men ogsaa
Bignon, Lacretelle, de Tracy og Benjamin Constant. Den
franske Talerstols veltalende Stemmer fandt Gjenlyd hos
den unge, russiske Adel og hos en Del af Borgerstanden.
Agtelsen for den menneskelige Personlighed i Forbindelse
med en mere sleben ydre Optræden begyndte at gjøre store
Fremskridt. Den europæiske Kultur holdt sig ikke mere
blot paa Overfladen, men den trængte ind i Bevidstheden
og Hjerterne. Mange underskreve følgende Udtalelse af
Wilhelm Kuchelbecker: «Naar jeg tænkte paa de udmær
kede Egenskaber, hvormed Gud har udrustet det russiske
Folk — dette Folk, der ved sin Magt og sine berømme
lige Bedrifter er det første blandt alle, dette Folk, hvis
vellydende, rige og kraftige Sprog ikke har sin Lige i
Europa, dette Folk, hvis Nationalkarakter er en Sammen
ssetning af Godmodighed, Ømhed, livlig Opfattelsesevne og
høisindet Tilbøielighed til at tilgive Fornærmelser — nåar
jeg tænkte paa, at alt dette skulde kvæles, visne og gaae
til Grunde, maaske før det havde sat nogen Frugt i den
moralske Verden, saa maatte mit Hjerte briste.» Disse
høisindede Sjæle saae med Smerte, hvorledes Vilkaarlig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
