Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 36. Nikolaus den Første (1825—1855)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Emancipationsspørgsmaalet. 615
et Adelspatent, traadte hyppig i Statstjenesten. For at
give deres Ærgjerrighed et andet Maal og sikkre dem de
samme Fordele, oprettede Keiser Nikolaus en ny Klasse af
Stadbeboere, de «notable Borgere», der fik flere Privilegier,
hvoriblandt Fritagelse for Kopskat, Militærudskrivning og
legemlig Revselse; de fik endvidere Adgang til at kunne
vælges til de kommunale Stillinger, der stode Kjøbmændene
af de første «Gilder» aabne. Studenter, Kandidater og
Kunstnere, der havde en Attest fra Kunstakademiet, kunde
optages i det notable Bourgeoisie. Nikolaus gjenoptog her
en af Traditionerne fra Katharina den Anden, der havde
villet skabe en Trediestand. Der udkom Regler for Af
holdelsen af Bondeforsamlinger i Landkommunerne, hvor
Afstemning ved sorte og hvide Kugler indførtes. Hvad
angikdet store Hovedspørgsmaal: Livegenskabets Afskaffelse,
saa hvilede det under denne Regjering. Keiser Nikolaus
indskrænkede sig til at tilkjendegive de store Herrer, der
gave deres Livegne Friheden, sit allerhøjeste Bifald. Fyrst
inde Orlov Tschesmenski frigav 5,518 Bønder. De frie
Bønders Klasse forøgedes meget langsomt: den talte i Aaret
1838 kun 72,844 mandlige Individer. En Ukas af 1842,
der havde forsøgt at fastsætte Betingelserne for slige Fri
givelser, havde vakt Bekymringer hos Adelen. Regjeringen
ilede med at berolige den, idet den forsikkrede, at der ikke
kunde være Tale om Bøndernes Frigjørelse. — Czar Ni
kolaus udnævnte til Præsident for den hellige Synode sin
Fløjadjudant, Husargeneralen Protassov, der i et Tidsrum
af tyve Aar styrede den nationale Kirke paa militær Vis,
og hvis Regimente Dissidenterne i Hvide-Rusland følte paa
den eftertrykkeligste Maade.
Keiser Nikolaus gjenoptog Kanaliseringsarbeiderne ved
Volga og Don, og Dniepers Seilbarhed forøgedes. Under
denne Forkjæmper for Stilstand og Übevægelighed anlagdes
de første Jærnbaner. Han trak efter en Lineal en lige
Line mellem St. Petersborg og Moskov, hvilken Jærnbanen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
