- Project Runeberg -  Ruslands Historie fra den ældste Tid indtil Nutiden /
628

(1895) [MARC] Author: Alfred Rambaud Translator: Alex Thorsøe - Tema: Russia
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 36. Nikolaus den Første (1825—1855)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

viist ved at offre Ruslands Krone for en Polakinde, men
som paa den anden Side ikke formaaede at beherske sin
hidsige og lunefulde Karakter. De Officerer, som havde tjent
under Dombrovski, Poniatovski og Napoleon, kunde kun
vanskelig finde sig i den moskovitiske Disciplin. Den
gamle Skinsyge og Nationalhadet mellem de to Folk, der
var opfrisket ved Begivenhederne 1812, vaagnede igjen.
Foruden de misfornøiede Polakker, der klagede over
Krænkelserne af Forfatningen af 1815, og som vare opbragte over,
at Keiseren endnu ikke havde tilbagegivet Kongeriget
Hvide-Ruslands Voivodskaber, fandtes der Uforsonlige, der
drømte dels om Forfatningen af den 3. Mai 1791, dels om
Indførelsen af Republiken, og som vilde have Polen
gjenoprettet i dets gamle Uafhængighed og med dets tidligere
Grænser. Der dannede sig hemmelige Foreninger:
«Tempelherrerne» og «Patrioternes Forbund». Processen mod
de russiske Decembrister havde ført til Opdagelsen af en
Forstaaelse mellem de to Nationers Sammensvorne.

Storfyrst Konstantin havde gjort sig skyldig i en
anden Feil: han havde overfor Keiser Nikolaus holdt fast
ved Fordringen om, at den polske Hær ikke maatte
anvendes mod Tyrkerne. Han elskede denne Hær paa sin
Maade, og man tillægger ham det Udsagn: «Jeg afskyer
Krigen, thi den ødelægger Hærene.» Men Seire, der vare
blevne vundne i Fællesskab over de slaviske Folks gamle
Fjende, havde kunnet knytte et militært Broderskabs Baand
mellem den russiske og polske Hær, de havde kunnet skaffe
den polske Ungdoms Iver Luft, og de havde ved
Krigshæderen ligesom kunnet sanktionere Unionen mellem de to
Kroner. Dette falske Skridt forøgede Storfyrst Konstantins
Upopularitet. Der var dog endnu ikke Fare paa Færde.
Da Keiser Nikolaus i Maj 1830 indtraf for personlig at
aabne Rigsdagen, der ikke havde været indkaldt siden hans
Thronbestigelse, vakte hans Nærværelse nogle Forhaabninger.
De Deputerede optraadte vel forsigtigt, men afholdt sig dog

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:42:02 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/rushist/0638.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free