- Project Runeberg -  Ruslands Historie fra den ældste Tid indtil Nutiden /
636

(1895) [MARC] Author: Alfred Rambaud Translator: Alex Thorsøe - Tema: Russia
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 36. Nikolaus den Første (1825—1855)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Keiser Nikolaus og det franske Julikongedømme.
636
Belgien og Mellemitalien, og den havde havt den polske
Opstand til Konsekvens. Frankrigs Sympathi for Polen
lagde sig for Dagen paa den utvetydigste Maade. Det kom
til stormfulde Gadeoptrin i Paris, under hvilke Ruderne i
det russiske Gesandtskabshotel bleve slaaede ind. Der
indsendtes en Række Adresser til Kamrene. Intetsteds
fandt de landsforviste eller flygtede Polakker en varmere
Modtagelse end i Paris, hvor der endog oprettedes polske
Skoler for deres Børn. Under Frankrigs Beskyttelse havde
den europaeiske Revolution og den polske Emigration sluttet
et intimt Forbund med hinanden. I Ungarn, Tyrkiet og
Kaukasus, kort sagt overalt, gjenfandt Keiser Nikolaus disse
landsforviste Mænd eller Flygtninge, disse Frankrigs Gjæster.
Han havde endog før disse fjendtlige Akter erklæret sig
mod Frankrig. Hans Forhold til Ludvig Philip, Juli
monarkiets Konge, var kun en lang Række af Rivninger,
Drillerier og halvt dulgte Fornærmelser. I sit Svar paa
Notifikationen af den nye Konges Thronbestigelse havde
han betegnet Julirevolutionen, hvilken Ludvig Philip skyldte
sin Ophøielse, som en «evig beklagelig Begivenhed». Over
for Frankrigs Repræsentanter havde hans Høflighed en Til
sætning af Uforskammethed, eller han lod dem forstaae,
at den Opmærksomhed, han viste dem, skyldtes deres per
sonlige Fortjenester og ikke deres Egenskab af Diplomat.
Bourgoing, de Barante, Marskal Maison og den yngre
Casimir Périer vare sukcessive hinandens Afløsere i denne
übehagelige Situation.
Keiser Nikolaus’ Uvillie yttrede sig ogsaa i Skridt af
langt alvorligere Betydning, i truende Manifestationer, i
Udfoldelse af stor Militærmagt, i Fyrstesammenkomster,
der syntes at bebude den hellige Alliances Gjenoprettelse,
i Forsøg paa Koalitioner, ja endog i ligefremme Krænkel
ser af Traktaterne. Keiser Nikolaus skulde engang komme
til at bøde haardt for den personlige Tilfredsstillelse, disse
Udæskninger til Frankrig og til de nye Ideer skaffede ham.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:42:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/rushist/0646.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free