Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 37. Alexander den Anden (1855—1881)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Regjering stode under Tilsyn som mistænkte, ledede nu den
offentlige Mening. Litteraturen antog en polemisk og
praktisk Karakter. Det var ikke længer Striden mellem
Romantikerne og Klassikerne, der fængslede Publikums
Interesse; man talte kun om Jærnbaner, Banker, Agerdyrkning,
kommunale Institutioner, lokal Selvstyrelse og industrielle
Foretagender. «Det forekom Ingen besynderlig,» siger
Mackenzie-Wallace, «at der blev skrevet et Skuespil til
Forsvar for Frihandelen eller et Digt til Lovprisning af en
vis Skatteform, heller ikke fandt man det underligt, at En
fremsatte sine politiske Ideer i en Fortælling, medens
Modstanderen riposterede i en Komedie.» De delikate
Spørgsmaal, som den russiske Presse frygtede for at røre
ved, og de højtstaaende Personligheder, som den ikke
vovede at angribe, paatog den landsforviste Alexander
Herzen i London sig at behandle i sit frygtelige Organ
«Klokken» (kolokol). Dette Tidsskrift var de
pligtforglemmende Embedsmænds Skræk. Dets forbudte Numre trængte
i tusindvis ind i Rusland; det henlagdes paa Kejserens
Bord, og han kom derigjennem til Kundskab om de
skjulteste Uretfærdigheder. Den offentlige Mening havde i sin
Reformiver først villet, at der skulde lægges Haand paa
Alt samtidigt; men snart kom man til Erkjendelse af, at
alle Spørgsmaalene holdtes i Skak af Spørgsmaalet om
Livegenskabets Ophævelse. Naar der var Tale om
Selvstyrelse, Opdragelse, Næringsfrihed, Militærtjeneste og
Lighed for Loven, kom man stadig tilbage til den sociale
Reform. Det var da med den, at der burde begyndes.
Ruslands ufrie Befolkning beløb sig dengang til 47
Millioner 200,000 Individer og faldt i 20 Millioner
Kronbønder, 4,700,000 Bønder paa Apanagegodser, i Bjærgværker
Fabriker o. s. v., 21 Millioner Bønder paa Godseiernes
Besiddelser og halvanden Million «dworowie» eller Hoftyende.
Kronbønderne og Apanagebønderne kunde betragtes som
frie Mænd; de maatte betale en Forpagtningsafgift eller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
