Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 38. Krigene paa Balkanhalvøen. Nihilisterne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Serbien og Tyrkiet. 697
sig mod Fyrsten: denne blev overfalden i sit Palads og
tvungen til at underskrive sin Thronfrasigelse. Kamrene
valgte derpaa Greven af Flandern, den belgiske Kong
Leopold den Andens yngre Broder, til Fyrste, men han
vægrede sig ved at modtage Valget. Konferencen i Paris
udtalte sig, idet den sanktionerede Opretholdelsen af den
rumænske Enhed, mod Valget af en fremmed Fyrste.
Men de rumænske Kamre lode sig ikke standse: den 19de
April valgte de en tysk Prins, Karl af Hohenzollern-Sigma
ringen til Fyrste. Porten maatte atter bøie sig for den
fuldbragte Kjendsgjerning. Rumæniens Vasalforhold til
Sultanen fandt nu kun sit Udtryk i Betalingen af en Tribut.
I Serbien havde Dynastiet Obrenovitsch atter besteget
Thronen 1858 med den gamle Fyrst Milosch Obrenovitsch,
der September 1860 efterfulgtes af sin Søn Mikhael den
Tredie. Serbien stod i et snævrere Afhængighedsforhold
til Porten, end Tilfældet var med Rumænien. Sultanen
havde der bevaret de sex Fæstninger: Belgrad, Semendria,
Szokol, Uschitze, Feth-Islam og Schabacz. Desuden havde,
i Strid med Konventionen af 1830, der fulgte efter Freden
i Adrianopel, Tyrkere og andre Muselmænd nedsat sig i
Landsbyerne og Stæderne, seiv i Belgrad, idet de vægrede
sig ved at adlyde de serbiske Love. Fyrst Mikhael befandt
sig derfor i sin Hovedstad under den tyrkiske Fæstnings
Kanoner og overfor en gjenstridig muhamedansk Befolkning.
Situationen var allerede meget spændt, da det i Aaret
1862 i Anledning af en Strid mellem en tyrkisk Soldat og
en Borger kom til et Sammenstød mellem de tyrkiske
Vagter og Befolkningen, under hvilken Staden blev beskudt
fra Fæstningen. En i Konstantinopel forsamlet Konference
bestemte, at Szokol og Uschitze skulde gives tilbage til
Serberne, og at Tyrkerne kun maatte opholde sig i de fire
andre Fæstninger, saa at Belgrad stadig vedbiev at være
truet af den tyrkiske Fæstnings Kanoner. Endelig gik
Porten i 1867, idet den gav efter for den serbiske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
