Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 38. Krigene paa Balkanhalvøen. Nihilisterne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Berliner-Traktatens Hovedbestemmelser.
720
havde kun Selvstændighed i administrativ Henseende.
Østrumelien skulde have en kristen Gouvernør, der valgtes
af Porten for et Tidsrum af fem Aar og stadfæstedes af
Magterne. Sultanen havde Ret til at holde Besætning i
Grænsefæstningerne og sørge for Landets Forsvar. Den
indre Orden skulde opretholdes af et Gendarmen og af en
indfødt Milits, hvis Officerer udnævntes af Sultanen.
Rumæniens og Serbiens Uafhængighed anerkjendtes.
Førstnævnte Land blev tvunget til at afstaa Bessarabien
til Rusland, mod Dobrudscha som Erstatning. Serbien
bevarede, nåar Novi-Bazar og Mitrovitza undtoges, den
Udvidelse, der var fastsat for det i San Stefano. —
Montenegro fik ikke den Territorialforøgelse, Rusland havde
bestemt for det: Dulcigno vedblev at staa under Tyrkiets
Herredømme, og Spizza afstodes til Østerrig. Fyrsten
dømmet beholdt denimod Antivari, Niksits, Podgoritza og
Spuz, og Skibsfarten paa Bojana Floden blev fri. Den
montenegrinske Grænse blev fjernet længere fra den serbiske.
Men bevarede Montenegro end Havnen Antivari, maatte det
dog finde sig i, at Østerrig udøvede Søpolititjenesten der, lige
som det ogsaa skulde beskytte de montenegrinske Skibe,
thi Fyrstendømmet maatte ikke holde nogen Krigsfiaade.
Østerrigs Protektorat over Montenegro og Bestræbelsen for
at ilosere dette fra Serbien, havde et Sidestykke i Kongressens
Beslutning om, at Bosnien og Herzegovina skulde okkuperes
og forvaltes af Østerrig.
Grækenland, der beskyttedes af Frankrig, men kun
understøttedes svagt af Rusland og England, opnaaede
kun en Deklaration, der ikke en Gang optoges i Traktaten.
I Deklarationen udtaltes et Ønske om, at Porten vilde af
staa det græske Territorium til Peneus og til Kalamos
henholdsvis i Thessalien og Epirus. Med Hensyn til de
græske «Rajas», Kretenserne og Armenierne stolede man
paa det Løfte om Reformer, hvilket Sultanen fornyede.
I Asien tilbagegav Rusland Bajazeth, men beholdt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
