- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
311

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Shaftesbury, Anthony Ashley Cooper (7. Jarl) - Shag - Shaguna, Andreas - Shah - Shahaptin - Shahi - Shahjehanpur - Shah Semend - Shâhzâde - Shakers - Shakespeare, William

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

overordentlig dybtgaaende og gav ham en
enestaaende Autoritet i de mangfoldige sociale
Bestræbelser og Foretagender, som han tog Del i.
Inden for det kirkelige Liv gjorde han ogsaa en
betydelig Indsats, havde, medens Palmerston
var Førsteminister, megen Indflydelse paa
Kirkestyrelsen og benyttede den til at støtte en
udpræget protestantisk Retning.
H. J-n.

Shag [∫åg], fintskaaren Pibetobak.

Shaguna [∫a’guna], Andreas, Ærkebiskop
i Rumænien, f. 1809 i Transsylvanien, d. 29.
Juni 1873, var en af Hovedlederne for
Rejsningen i Rumænien 1848—49 og kæmpede ivrig
baade for Folkets og for Kirkens Sag i
Rumænien.
A. Th. J.

Shah [sja’] (pers.), Konge. Ordet forekommer
allerede i de oldpersiske Kileindskrifter i
Formen khshâjatija. Den pers. Storkonge betegnes
som Shâhinshâh, ældre Shâhânshâh af oldpers.
khshâjatijânâm khshâjatija, »Kongernes Konge«.
A. C.

Shahaptin, indiansk Sprogæt paa Plateauerne
i SV.-Idaho, SØ.-Washington og NØ.-Oregon.
Paa Jagtudflugter, især efter Hestens Indførelse,
naaede de tidl. Ø. f. Rocky Mountains, men
bosatte sig aldrig varigt der. Laks er
Hoved-Næringsmidlet. I Kultur danner de en Overgang
mellem Nordvest- og Præri-Indianerne. Den
vigtigste S.-Stamme er Nez Percés (s. d.).
K. B.-S.

Shahi [’sja.hi], pers. Mønt, 1/20 af en Krân,
som gælder lig en frc.
Th. O.

Shahjehanpur [∫a-], Shahjahanpur, By i
det nordlige Forindien, NV.-Provinserne, ligger
ved Floden Deoha og har (1921) 72616 Indb.,
hvoraf lidt over Halvdelen Muhammedanere. Der
findes i Byen et gl Fort, Garnison, en højere
Skole, anglikansk Kirke. Der drives Handel med
Korn og Fabrikation af Sukker.
M. V.

Shah Semend, turkmenisk Stamme i pers.
Transkaukasien; dens Mænd er bekendte som
dygtige Ryttere.
M. V.

Shâhzâde (pers.), Kongesøn, Prins.

Shakers [’∫eikəz] er Navnet paa en
sværmerisk Sekt i Nordamerika; den er stiftet af Anna
Lee (1736—84). I sin Barndom var hun stærkt
religiøst bevæget, levede siden i et ulykkeligt
Ægteskab, mistede alle sine Børn og henfaldt i
stærke Grublerier; hun mente at have Syner og
Aabenbaringer og fremtraadte 1768 som
Profetinde. Hun samlede adskillige Tilhængere, som
mente, at Kristus vilde aabenbares i Herlighed
i hende. I England blev hun forfulgt og drog
derfor til Amerika, hvor den første Koloni af S.
blev dannet 1774 i Albany. Efter Stifterindens
Død udbredte Sekten sig og bestaar endnu i
smaa kommunistisk ordnede Kolonier, som helt
drager sig bort fra Verden, lever i Cølibat,
Ejendomsfællesskab, afholder sig fra Ed,
Krigstjeneste og Delagtighed i det offentlige Liv. Deres
Anskuelser er underlig fantastisk brogede:
Jesus er ikke Guds Søn, men ved hans Daab
kommer en himmelsk Aand, Kristus-Aanden, over
ham, og han bliver Guds Søn. Ved Daab til
Kristus-Aanden bliver Mennesket frelst og bliver en
ny Skabning. Deres Gudstjeneste bestaar i Sang
og Runddans, hvor de først ryster Hoved og
Lemmer, senere hele Legemet; heraf kommer
Navnet. Deres Flid og Sædelighed roses meget.
Der er i alt kun nogle faa Hundrede.
(H. O-d.). A. Th. J.

Shakespeare [da. ’sjækspi.r, eng. ’∫eikspi.ə],
William, Englands og den nyere Tids
største dramatiske Digter, blev døbt i Sognekirken
i Stratford on Avon i Warwickshire 26. April
1564, d. 23. Apr.
1616 smst. Hans
Fødselsdag er
ukendt, men
Traditionen
har fastslaaet
25. Apr., og da
der
almindeligvis kun gik et
Par Dage
mellem Fødsel og
Daab, har
Traditionen nogen
Sandsynlighed
for sig. Imod
taler, at
Indskriften paa
hans Monument
siger, at han
var begyndt
paa sit 53. Aar. Om hans ydre Liv er
vor Viden desværre — trods ihærdig
Forsken — meget mangelfuld. Hans første Biograf,
Nicholas Rowe, der skrev omtr. 100 Aar efter
hans Død (1709), havde kun mundtlig
Overlevering paa anden og tredje Haand at støtte
sig til. Familien synes at have været en
velstaaende Landmandsfamilie fra Snitterfield nær
Stratford, hvor Bedstefaderen Richard S. kan
følges tilbage til 1529. Dennes Søn, John S.,
var 1552 bosat i Stratford; han omtales baade
som Handskemager og som Slagter, har
rimeligvis ogsaa drevet Landbrug og maa have
været en anset og driftig Mand. C. 1557 ægtede
han Mary Arden, yngste Datter af en
Landejendomsbesidder i Wilmcote. Arden-Slægten
var en af de ledende Warwickshire-Slægter. I
sit Ægteskab havde John S. 8 Børn, hvoraf
Digteren var den tredje; den yngste, Edmund,
blev ogsaa Skuespiller. Familien boede i
Henleystreet, hvor Digterens Fødested endnu vises,
men der er næppe meget bevaret af det opr.
Hus. I de første Aar af sit Ægteskab synes John
S. stadig at være steget i Velstand og Anseelse,
og 1568 blev han Byens Borgmester, hvormed
fulgte Værdigheden som Fredsdommer. At han
har sat Sønnen i Byens Latinskole, synes sikkert,
og her har da William faaet en efter Tidens
Krav god Skoleuddannelse med en ikke ringe
Træning i Latin, der satte ham i Stand til at
læse Ovid i Originalsproget, og naar Ben
Jonson siger, at he knew little Latin and less
Greek
, kan dette godt med den lærde Ben’s
Maal betyde, at han har været godt paa Højde
med en moderne Student. Allerede da William
var 13 à 14 Aar gl, er det begyndt at gaa
tilbage for Faderen, og 1586 blev han, der da var
ude af Stand til at betale sine kommunale
Afgifter, slettet af Listen som Raadmand. William
er da rimeligvis blevet taget ud af Skolen og
sat i en ell. anden Lære. I sin Bog Lives

W. Shakespeare.
W. Shakespeare.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:03:13 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/21/0323.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free