Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Træthed - Træthedsbrud - Trætjære - Træuld - Træuldsmaatter - Træuldstræ - Trævlegips - Trævlekrone - Trævlemund - Trævlerod - Trøborg - Trøffelsvampe - Trøgstad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fremkommen, men et saadant Maal findes endnu ikke.
Og hvad Variationerne i det enkelte Barns
Arbejdsevne fra Dag til Dag angaar, saa er de
afhængige af saa mange Faktorer, at en
Sammenligning er ganske umulig, naar man ikke
kan bringe Børnene under ensartede
Livsvilkaar. Det er derfor, som Kraepelin allerede for
længst har paavist, ganske meningsløst at ville
forsøge paa at løse disse Problemer ved
Masseforsøg i Skoler; naar ikke desto mindre Lærere
og Læger endnu jævnlig sætter den Slags
Eksperimenter i Scene, godtgør de derved kun
deres egen Mangel paa Forstaaelse af Sagens
Vanskelighed. (Litt.: Øhrvall, »Om psykisk
uttröttning« [Sthlm 1896]; Binet & Henri,
La fatigue intellectuelle [Paris 1898];
Wintzell, »Om trötthet och öfveransträngning«
[Sthlm 1902]; Kraepelin, Ȇber geistige
Arbeit« [4. Udg. Jena 1903]; Lehmann, »Om
legemligt og aandeligt Arbejde« [Kbhvn 1905].
Fortegnelse over den meget omfattende
Tidsskriftlitteratur findes hos Kraepelin. Nyere
Litt. findes angivet i Ch. S. Myer’s
Industrial Psychology [1925] og i V. Dhers, Les
tests de fatigue [1924]).
(Alfr. L.). Edg. R.
Træthedsbrud. Hvis man skiftevis strækker
og trykker en Stang eller bøjer den frem og
tilbage, kan den brydes ved en Spænding, der
er mindre end Brudspændingen ved en jævnt
voksende Kraft. Brud som Følge af gentagne
Paavirkninger forekommer navnlig i Aksler og
svingende Maskindele, hyppigst udgaaende fra
Bunden af Skruegænger eller skarpe Hjørner;
hvis et saadant naar ind i en Staalaksels skøre
Kernezone, ell. der er en lokal Forurening ell.
Fejl i Bunden af det, kan der let danne sig en
fin Revne, som efterhaanden breder sig tværs
gennem Kornene, indtil Bruddet pludseligt sker.
saadanne Brud kaldes Trætheds- eller
Udmattelsesbrud. Hvis Paavirkningen veksler mellem
Træk og Tryk som i roterende Aksler, kan de to
Flader, mellem hvilke Træthedsrevnen har
dannet sig, være hamret glatte af
Trykspændingerne og derved kendes fra den øvrige Del af
Fladen, som er revnet pludseligt. T. kan
imidlertid ogsaa forekomme i Legemer, der ikke
er indkærvede eller har unormale Fejl, og
Fænomenet kan da have to forskellige
Aarsager, der begge staar i Forbindelse med de
blivende Formforandringer. Hvis
Paavirkningen skifter mellem en lavere og en højere
Trækspænding, der er saa stor, at
Elasticitetsgrænsen ikke kan hæves op til den, vil der ved
hver ny Belastning optræde ny blivende
Formforandringer, indtil Bruddet sluttelig sker. Jo
større Maksimalspændingen og
Svingningsintervallet er, des før sker Bruddet.
Minimalspændingen kan være Nul eller en mindre
Trykspænding, uden at Forholdene forandres.
Elasticitetsgrænsen synes at kunne hæves til en
Værdi, der ligger mellem
Proportionalitetsgrænsen og Flydegrænsen, og denne Værdi maa
altsaa ikke overskrides, hvis Materialet skal
kunne taale uendelig mange
Spændingsvariationer, den er at opfatte som Brudgrænsen
under de nævnte Forhold. Hvis Paavirkningen
derimod skifter mellem lige store Træk og
Tryk, kan de blivende Formforandringer ikke
summere sig op, thi Trykspændingen ophæver
den af Trækspændingen frembragte blivende
Forlængelse, men der vil ske Glidninger frem
og tilbage inde i Kornene, indtil
Sammenhænget ophæves, og Bruddet sker. Den Spænding,
der under disse Forhold kan taales til
Stadighed, synes at ligge ved
Proportionalitetsgrænsen eller lidt derunder, i Overensstemmelse
med, at det er ved denne Grænse, at de
blivende Deformationer begynder at faa
Betydning. Se Varighedsforsøg.
E. Su.
Trætjære, se Tjære.
Træuld kaldes de paa særlige Maskiner
fremstillede, finere og grovere, smalle
Træspaaner, der benyttes som Indpakningsmateriale og
i det mindre som Varmeisoleringsmateriale.
K. M.
Træuldsmaatter, se Solamaatter.
Træuldstræ er i vore Dage en i Skoven
hyppigt forekommende Vare, som i afbarket
Tilstand høvles til lange fine Spaaner, Træuld;
det er oftest Rødgran, undertiden Bævreasp,
maa være knastfrit, tørt og afbarket, det
aflægges i Rummeter, og Danmarks Forbrug
regnes at være 9—10000 m3.
C. V. P.
Trævlegips kaldes de silkeglinsende, hvide
Gipsaggregater med fintraadet Struktur, der
jævnlig træffes som Aarer i Mergel. Undertiden
sliber man Perler af T.
(N. V. U.). O. B. B.
Trævlekrone, se Lychnis.
Trævlemund, se Lancétfisk.
Trævlerod, se Rod.
Trøborg, se Trojaborge.
Trøffelsvampe (Tuberaceæ) er en Familie
af Sæksvampe, hvis Repræsentanter alle er
underjordiske og lever i humusrig Jord
(Skovbund o. l.). Myceliet er i Reglen saprofytisk,
men det synes at kunne bidrage til Dannelsen
af Mykorrhizer (s. d.) paa forskellige træagtige
Planters Rødder. Frugtlegemerne (»Trøfler«)
er store, knoldformede og forsynede med et
haardt Yderlag; i det indre findes bugtede
Gange og Hulheder, paa hvis Vægge Sporelejet
findes; Sporesækkene indeholder faa, store og
tykvæggede Sporer, som ofte har en meget
karakteristisk Skulptur; Sporerne frigøres, ved
at Frugtlegemerne raadner, eller ved at de
fortæres og fordøjes af Dyr. Frugtlegemerne
af flere Arter (især af Slægten Tuber) er
spiselige; de ægte T. findes især i Frankrig og
Italien, fortrinsvis i lyse Skove (navnlig
Egeskove: Si vous voulez des truffes, semez des
glands), hvorfra de forsvinder, naar Skovene
hugges; de opsøges ved Svin eller særlig
dertil dresserede Hunde. I Danmark er T. kun
repræsenterede ved faa og meget sjælden
forekommende Arter. (Litt.: Engler-Prantl,
»Natürl. Pflanzenfamilien«, I, 1; Th. Fries,
»Skandinaviens tryfflor och tryffelliknande
svampar«, Sv. Bot. Tidskr. III [1909]).
(F. K. R.). C. F.
Trøgstad, Herred, Rakkestad
Sorenskriveri, Sarpsborg Politidistrikt, Østfold Fylke, 206,2
km2 med (1920) 3604 Indb., altsaa c. 17 pr km2,
udgøres af T. Præstegæld, der bestaar af T.
og Baastad Sogne; det omgives af Herrederne
Askim, Spydeberg, Enebak, Høland og Eidsberg.
Herredet er et Indlandsherred, beliggende
ved den søndre Ende af den store Indsø Øieren
i Glommenvasdraget. Fra N. til S.
gennemstrømmes Herredet af Lekumelven eller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
