Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
95
uafbrudt kommer at sige her Skarlie til ham istedet-
for at gie ham hans rette navn."
Der var dog én tanke i bogen, som fængsled Ib-
sen og som han vendte tilbage til og det var denne:
,Det er ikke sandt, at kjærligheden for alle er
gjennemgangen til livet. Kanske er den det ikke en-
gang for halvdelen, selv af dem, som når frem til
virkeligt liv." |
,Hvor Bjørnson har ret!" sa" Ibsen. Han mente
at al denne snak om kjærlighedens almagt og eneret
var lutter gammel romantik. Der gives tusen men-
nesker, og det ikke af de mindste, for hvem kjærlig-
heden kun er et forsvindende moment. De lever for
en stor gjerning, og denne livsgjerning blir deres
kjærlighed.
Ibsen var selv som vi vide, ingen erotiker, hvad
der også har præget hans digtning, som mest dreier
sig om tankens problemer. Af digtet ,Byggeplaner*
(skrevet i hans første bergenske periode, da han
sværmed for Rikke Holst) ser vi også hvor liden bet-
tydning han indrømmer kjærligheden ligeoverfor et
stort kunstnerkald:
»Et skyslot vil jeg bygge. Det skal lyse over nord.
To fløie skal der være, en liden og en stor.
Den store skal huse en udødelig skjald;
den lille skal tjene et pigebarn til hal.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
