Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
105
Kjære Sigurd,
Jeg har virkelig ventet paa dig, da jeg ikke kunde
tænke mig muligheten av at du reiste uten at si
farvel. Jeg skal komme ut til din bedstefar iaften klok-
Din hengivne
Frantzi Staalesen.
Han la brevet forsigtig ind i konvoluten og gjemte
den i skrivebordet. Han følte sig roligere. Hun
hadde ventet paa ham, ja saa maatte hun ogsaa ha
tænkt paa ham, gudskelov.
Mor kom ind med middagen. Hun visste ikke
alt det gode hun skulde gjøre for ham i denne tid.
Alt det hun visste han var glad i passet hun paa at
sætte frem. Men Sigurd kunde ikke spise idag. Han
skyldte paa tandverk.
Hvor tiden krøp sagte fremover. Det var ikke
mulig at opdage at langviseren paa den gamle
klokken rørte sig.
Da klokken endelig var blit seks strøk han ut til
bedstefaren. Døren var lukket, saa bedstefar var ikke
kommet hjem endnu, men nøklen laa paa sin vante
plads under trappen.
Det var saa rart at komme ind i bedstefars stue.
Den store hvite omhængssengen stod der like stiv
og høitidelig og den gamle klokken sa dik — dik —
kvæk, akkurat som den hadde gjort i de sisste femti
aarene. Og blomstervasen paa bordet var fyldt med
blaabjelder, reseda og aurikler.
Gamle mor Andersen, som bodde like ved, var
jo her inde hver morgen og gjorde rent og stelte
for bedstefar. Det var hende som pyntet med
blomster, saalænge de fandtes utenfor i haven.
Han satte sig paa trappen og ventet. Han saa
paa klokken hvert minut, og plukket nervøst
preste-kraver: «Skal — skal ikke — skal — skal ikke?»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
