Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
107
lille antydning til mustache fremhævet overgangen
fra barn til mand. Instinktmæssig blev hun ængstelig
og reservert.
«Hvor skal De reise hen, Sigurd?»
«Til Brasilien foreløbig.»
«De kommer vel hjem igjen om et par aar?»
«Nei det er nok ikke saa fort gjort.»
«Hvilket?»
«At skape sig en stilling, et navn — som — alle
kjender.»
«De sætter ikke smaa fordringer til Dem selv?»
«Jeg har jo bare mig selv at stole paa. Jeg maa
bygge fra nyt av, frøken Frantzi.»
«Det er rigtig. Jeg har altid hat den tro om
Dem at De vil arbeide Dem frem, langt frem.»
Han saa længe spørgende paa hende med sine store
klare barneøine, saa hun uvilkaarlig maatte smile.
Pludselig utbrød han:
«Hvorfor sier De nu «De» til mig, frøken
Frantzi? De har jo altid sagt du Sigurd?»
Hun rødmet let, saa ned for sig og sa stille:
»Fordi jeg nu synes du er blit voksen Sigurd.»
«Aa la mig faa lov til at reise som den samme
jeg altid har været overfor Dem — for De vet ikke
hvor jeg har holdt av Dem bestandig.»
Han sank ned ved hendes side, grep hendes ene
haand med begge sine og kysset den. Hun strøk
hans hode let og lot det hvile mot sit knæ.
«Ja du er nok bare lille Sigurd endnu skjønner
jeg,» sa hun med forsøk paa at være munter i
stemmen.
«La mig være det,» sa han og hulket, saa hele
hans krop skalv.
«Ja vær den samme lille Sigurd, og vær nu
rolig. Husk paa, vi sees nok igjen. Det varer ikke
saa mange aarene, før vi træffes igjen hos gamle
bedstefar.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
