Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
155
Sigurd la øret næsten helt ind til hans mund for
at prøve opfange hvad han sa. Det var de sidste
strofer av en gammel vemodig sjømandsvise:
Jeg har seilet rundt jorden i syd og i nord,
hos alleslags nationer har jeg været ombord.
Jeg har levet som en vildfugl over fraadende sjø,
og tænkte kun paa livet og aldrig paa at dø.
Med alle verdens jenter jeg sjelden var sén
til en lek, for at glemme kun en eneste én–-
trå — lala — la — tralala — la — la — la— trala —
kun en eneste én — trå — la — la — trala.
Han begyndte at bli mere og mere urolig.
«Come along old man. I am ready to meet you
everywhere. Men paa tørre næver — ikke non tricks
— hø — hø — hø — tror du jeg er ræd kanske?
Kom an dit beinrangel.»
Kræfterne svandt og armene sank kraftesløse ned
paa teppet. Nu blev han mere stille, han laa bare
og stirret med de sorte feberøine paa Sigurd.
«Gi mig klokka mi.»
Sigurd leverte ham det gamle ur med
guld-anker-kjættingen og medaljonen.
Han saa paa uret længe og fulgte med øinene
sekundviseren.
«Saan har han ruslet rundt i 40 aar uten at bli
træt, hø — hø — hø — men naa skal han faa hvile.
Remember my boy, at jeg vil ha med mig klokka
mi, vi har faret sammen saa længe at det vilde bli
trivali for os at skilles, you know.»
«Det skal bli ordnet Dom Joao,» sa Sigurd.
Saa tok han medaljonen og lot den længe gaa
mellem sine fingre.
Han aapnet den og saa paa det lille fotografi et
øieblik, tok det saa ut og rev det i smaabiter.
Hodet sank tilbake paa puten. Han smilte og
mumlede sagte: «Gone and past!»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
