Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
171
frihetens gudinde, danser in puris naturalibus. Efter
dette sænkes teppet. Lysene slukkes. Hver gaar til
sit. Frihetens gudinde er, træt efter dansen, sovnet
paa sit kydske leie.
Men i jordens indre, under den tynde skorpen
danser flittige flammer. De øver sig for den sidste
store ballet.»
Han talte livlig om den store franske revolution,
men da han kom ind paa begivenheterne i Brasilien
blev han stille og indesluttet.
Vi kjørte langs Golfen, hvor huse og villaer laa
i rad og række ved det dypblaa hav. Vi passerte
Portici og Resina og begyndte opstigningen til Vesuv.
Da vi kom i nærheten av krateret vilde han
endelig gaa længst mulig frem.
«Jeg vil føie Vesuvs varmende kjærlighet,» sa han
smilende.
Heten var næsten utaalelig, men han vilde ikke
gaa tilbake.
Han talte uavladelig og gestikulerte ivrig.
Pludselig utbrød han:
«Hit stævnet den store Plinius for at dø i Vesuvs
flammer. Han droges hit av den hellige ild, det
eneste fuldkomne, det eneste rene i verdensaltet.»
Jeg forsøkte trække ham tilbake. Jeg tigget og
bad ham ikke at risikere sit liv. Forgjæves. Han slet
sig løs og gik videre. Føreren sprang til og prøvet
at ta ham bort med magt, men heten var for sterk,
han kunde ikke naa ham. Pludselig saa vi han løftet
hænderne mot himmelen. Der gik et par sekunder,
saa ropte han høit de to ord:
«Pater peccavi.»
Føreren slog korsets tegn.
Folketribunen, idealisten Antonio da Silva Jardim
fandt sin grav i Vesuvs krater favnet av den samme
hellige ild som ogsaa brændte i hans indre.»1
1 Silva Jardims person og død er historisk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
