Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - To kunstnere - I. Djedoff
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4
Jeg havde lyst til at reise etsteds langt bort
fra folk, bort fra Petersburg: jeg leiede derfor en
baad og afsted ud paa sjøen. Vand, himmel, i det
fjerne straalte byen i sollyset, mørke skove, bred
derne, der dannede en kant om havbugten, maste
toppene paa Kronstadts havn, mængde af damp
skibe, som fløi forbi, seilbaade og dæksbaade, som
sagte gled henover havfladen — alt dette saa jeg
nu i en ny belysning. Alt dette er mit, alt dette
staar til min disposition, alt dette kan jeg gribe,
fremstille det paa lerred og stille det frem for et
af kunstens magt henrevet publikum. Det er sandt,
man skal ikke sælge huden, før bjørnen er skudt —
jeg er jo endnu ikke nogen stor kunstner, skal Gud
vide . . .
Baaden gjennemskar hurtig vandfladen. Rors
karlen, en velvoksen, sund og smuk ung mand i
rød skjorte arbeidede utrættelig med aarerne; afveks
lende bøier han sig forover og saa igjen bagover,
og ved hver bevægelse driver han baaden et godt
stykke fremad. Solen stod i nedgangen og belyste
saa effektfuldt hans ansigt og røde skjorte, at jeg
fik lyst til at skissere det med larver. En liden
kasse med lerreder, farver og pensler har jeg altid
hos mig.
»Hold op at ro, sid stille et minut, jeg vil male
Dig,« sagde jeg.
Han lagde aarerne bort.
»Sæt Dig slig, som om Du just skulde til at
sænke aarene.«
Han greb igjen aarerne, svingede dem, som en
fugl svinger sine vinger, og blev saa siddende ien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
