Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - To kunstnere - II. Rjabinin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
9
mængden. Mekanisk maler jeg aften og morgen
efter modellen og vækker beundring hos professoren
og mine kamerater paa grund af mine raske frem
skridt. Hvorfor gjør man nu alt dette, hvor bærer
det hen?
Der er nu hengaaet fire maaneder, siden jeg
solgte mit sidste billede, og jeg har endnu ikke
tænkt paa noget nyt. Hvis noget dukkede op i mit
hode, vilde det være godt . . . Nogen tid i fuld
stændig selvforglemmelse; jeg vilde gaa til mit bil
lede som til et kloster og vilde bare tænke paa det.
Spørgsmaalene: hvorhen og hvortil forsvinder under
arbeidet; i mit hode har jeg en tanke, et maal, og
at bringe den til udførelse skaffer mig nydelse.
Billedet er den verden, hvori man lever og er an
svarlig. Her forsvinder den jordiske moralitet; man
bygger sig en ny i sin nye verden, og deri føler
man sin ret, værdighed eller intetsigenhed og løgn;
men det sker hver paa sin maade, uafhængig af
livet udenfor.
Men man kan ikke altid male. Om aftenen,
naai tusmørket afbryder arbeidet, vender man til
bage til livet, og paany hører man det evige spørgs
maal: »hvortil«, dette spørgsmaal, der ikke lader en
taa sove i ro, og som bringer en til at vride og
vende sig paa sit leje i feber og skue ind i mørket,
ret som om svaret stod skrevet der etsteds. Hen
imod morgenen talder man i en dødlignende søvn
for saa igjen, naar man vaagner, paany at lade sig
synke ned i en anden drømmeverden, i hvilken alene
de billeder, som man har skabt udaf sig seiv, lever.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
