Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - To kunstnere - VI. Rjabinin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
20
Et klæde dækker nu staffeli og billede; men
jeg sidder fremdeles foran og tænker stadig paa
dette samme frygtelige, som piner mig saa. Solen
gaar ned og kaster en skraa lysstraale gjennem de
støvede vinduer hen paa det overdækkede staffeli.
Den ligner en menneskelig figur, lig aanden i
»Faust«, saaledes som skuespilleren forestiller sig den.
Wer ruft mir ?
Hvem kalder Dig? Jeg, jeg seiv har skabtDig
her. Jeg har kaldt Dig frem, ikke fra en eller anden
»sfære«, men fra den trange, mørke kjedel, for at
Du med dit udseende skulde forskrække denne rene,
glatslikkede masse, der fortjener alles had. Kom,
ved min magtbefaling fæstet til lerredet, og sku ned
paa disse aristokrater, og skrig til dem: jeg —er
en pest, som griber om sig blandt eder! Træf dem
i hjertet, berøv dem deres søvn, stil Dig for deres
øine som etspøgelse! Tilintetgjør deres ro, ligesom
Du har tilintetgjort min. . .
Ja, hvorfor ikke saaledes! . . . Billedet er fær
digt, mdsat i forgyldt ramme; to bybud bærer det
paa sine hoveder hen til udstillingen i akademiet.
Og der hænger det midt blandt »Middagsstemninger«
og »Solnedgange« ; paa den ene side »En pige med
en kat«, og ikke langt derfrå hænger en tre favne
lang »Johan den grusomme, som stikker sin jern
stok gjennem foden paa Vaska Schibanoff«. Det
gaar ikke an at sige, at man ikke skulde komme
til at se paa det; man vil se paa det, ja endog
rose det. Kunstnerne begynder at analysere billedet.
Kritikerne lytter til dem og noterer noget i sine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
